Rejseeventyr

Washington D.C. 🇺🇸

Hvis du kigger på et kort over USA, så er Washington nok ikke den første destination du vælger. Vel? Nej, heller ikke mig. Og hvis det ikke var fordi, at min veninde er bosat derovre, tror jeg heller ikke at jeg var havnet der lige foreløbigt. Men det gør hun altså! Så selvfølgelig skulle jeg på besøg, uden planer eller forventninger for min tur, men bare med masser af tid på hånden og nysgerrighed i kufferten 👜

(Og nu klikker du ‘play’ for at sætte stemningen):

Jeg blev mega positivt overrasket – se lige, hvor nuttet og farverig en bydel Georgetown er! 😍
Med blomster og regnbuehuse, små gader og butikker:

Jeg skulle jo få tiden til at gå all by myself i dagstimerne, så forbered dig på masser af tips til mad og snacks. Hvad ellers? Efter at have udforsket samtlige butikker på M Street, fandt jeg det her lille sted, Chaia, som bød mig velkommen med lyserøde blomster på bygningen og duft af tacos helt ud på gaden:

En stor vinder til en god frokost! Og en kort spadseretur derfra fandt jeg Georgetown Cupcakes, et sted jeg selv havde fået anbefalet – dog med en advarsel: Der er altid lang kø ud på gaden. Nogen gange helt op til den næste boligblok. Men det var der ikke om eftermiddagen, YES! Så jeg kastede mig selv ind i bageriet, og tog dagens største beslutning om hvilken kasse, og hvilke smage, der skulle med hjem i rækkehuset:

Om aftenen, da min amerikanske work wife kom hjem fra arbejde, spiste vi på Tiger Fork, som havde en farverig indgang der lå gemt ved en parkeringsplads:

Der var helt vildt flot indenfor! Og selvfølgelig skulle vi have en lille drink.

Og noget dejlig mad.

Og da vi betalte, fik jeg et Snoop Dogg-citat i min lykkekage, så på en måde blev den første dag rundet af helt perfekt ♥️ Dagen efter ville jeg på noget mere sightseeing. Se nogle monumenter!

Så jeg tog en Uber ind til Washington-monumentet.

Men de grå skyer begyndte at se lidt faretruende ud, og det eneste par på græsplænen som havde picnic, fandt også deres paraplyer frem.

Andre var lidt mere ligeglade, de havde nemlig gang i en spændende fodboldkamp foran Capitol-bygningen.

Men jeg vurderede, at jeg havde set det jeg skulle, og ville hellere i ly for regnen.

Så jeg besluttede mig for, at tage på museum – mere præcist ‘Newseum’.

På museet kan man dykke ned i historien for den frie presse, udbredelsen af nyheder, og hvordan kommunikation har udviklet sig via radio, tv og internet.

Hver dag, bliver der hængt avisforsider op fra hele verden. Jeg var ret vild med hende med hatten.

Der var lavet udførlige tidslinjer over medier, og hvordan de var blevet brugt til at kommunikere nyheder.

Der var også en større udstilling omkring 9/11, som gjorde ondt helt ind i hjertet:

Der var fx en hel væg fyldt med avisforsider, fra hele verden, som de havde set ud dagen derpå i 2001.

Og antennen fra den ene bygning var også doneret til museet. Samtidig kunne man rundt omkring den læse en tidslinje, der beskrev på klokkeslet, hvad der var sket på dagen i nyhedsregi, og hvordan tragedien var blevet dækket live.

Heldigvis kunne man lige gå ud på deres terasse, og trække lidt luft, når virkeligheden i udstillingerne blev for tung.

Om aftenen rundede vi endnu en dag af, med fin og obligatorisk middag på Shake Shack.

På tredjedagen besluttede jeg mig for, at udforske området omkring havnefronten ved Georgetown igen.

Jeg startede min dag med en Acai bowl på South Block.

Jeg gik en lang tur langs vandet, hvor man kunne se flyene ligge lavt.

Og jeg brugte lang tid på at læse i min bog, og kigge på mennesker, turister og både ved vandet.

På gåturen hjem opdagede jeg Baked & Wired som både have fantastisk kaffe, og et massivt kageudvalg.

Der var alt fra cupcakes til hindbærsnitter, cookies og veganske lækkerier.

Jeg valgte dén med pistacienødder og hvid chokolade 😛

Om aftenen svingede vi forbi for lige at se Det Hvide Hus (meget casual!)

Og sluttede dagen af på ‘Off The Record’ som er en hotelbar lige overfor.

På min sidste aften i D.C., spiste vi på Barcelona Wine Bar, som nok var det bedste måltid jeg fik i Washington.

Udover, at der var sindssygt hyggeligt i deres gårdhave, var det også nogle flotte gin & tonics vi fik.

Og vi bestilte alt for meget mad fra menukortet, fordi det hele lød så lækkert, at vi måtte prøve det hele.

Efter middagen fik vi ordnet negle, på en nærliggende salon, og trillede hjem i seng for at pakke kufferter. Dagen efter skulle vi nemlig med en bus til New York kl. 07:30 – som jeg vil skrive mere om i næste blogindlæg ♥️🗽

✈️ Find flere rejseguides her

Rejseeventyr

Napoli, Sorrento og Amalfikysten!

Hvis du er her for et longread om Italien med masser af billeder, kan du sætte den på her imens du læser videre, for godt baggrundssoundtrack 🇮🇹👇🏻

Vi ankom i Napoli fredag eftermiddag, i vores AirBnB-lejlighed, som lå i de hyggeligste små sidegader med vasketøj og potteplanter på altanerne.

En anden drømmealtan som desværre ikke var vores – men det gad jeg godt at den var!

Vi gik på madjagt, og fandt ‘Di Matteo’ i den anden ende af bydelen, som solgte frittatine fra vinduet og fik hele gaden til at dufte af pizza!

Måske den bedste pizza jeg nogensinde har fået.

Jeg må sige, at Napoli virkelig er autentisk og charmerende, men også en smule kaotisk og forvirrende. Det virkede måske lidt mere overvældende for os, fordi vi var i et ferie-state-of-mind, og derfor gjorde det mig heller ikke så meget at vi kun havde en enkelt overnatning i Napoli.

Dagen efter fik vi en croissant og en kop kaffe på en fortovscafé –

– og så hoppede vi på færgen mod Sorrento. Billetten kostede 13 euro for én vej pr. person og det tog vel omkring 45 minutter at sejle over bugten, fra Molo Beverello. Man kunne se Vesuvio hele vejen 👀🌋

Vi valgte at bo på hotel i Sorrento, da AirBnB-priserne var tilsvarende (eller højere!) i prisen. Vi fandt ‘Hotel Settimo Cielo’ (‘Den syvende himmel’) via Initalia, og udsigten skuffede i hvert fald ikke!

Vi fejrede det på vores altan med en flaske rosé –

– skålede med vulkanen –

– og da mørket faldt på bevægede vi os ud i den varme sommernat (26 grader da det var midnat!) hvor kulørte lamper lyste molen op, og guidede os udenom turistfælderne og ind i Sorrentos sidegader.

Her fandt vi stedet ‘Inn Bufalito’ som havde åbent til folk gik hjem, god lokal vin og den lækreste pasta.

Vi konstaterede, at udsigten fra hotellet også var smuk, en mandag morgen.

Og brugte mange af formiddagene ved poolen, efterfulgt af frokost, bøger og citronøl på altanen.

Men Sorrento skulle også udforskes, og der hang flag i de smalle gader mellem altanerne.

Måske fordi de var farverige, eller måske pga. VM i fodbold.

Overalt kunne man købe limoncello og andre spiselige souvenirs som bolsjer og småkager, lavet med citron.

Men når man har så meget citron at arbejde med giver det jo god mening.

Vi gik målrettet efter én is om dagen. Nogen dage to. Min yndlings er den med melon!

Når solen gik ned, blev lyset nærmest helt lyserødt.

Og det passede jo rigtig godt til mit hår!

Vi fandt ‘Pizzeria da Franco’ som lå et super irriterende sted, faktisk lige i enden af den mest turistede gågade, men stemningen var god og løssluppen. I loftet hang der skinker –

– og pizzaerne blev serveret hurtigt og rygende varme på bakker ved langborde. Det var et hit, selvom location var dårlig og akustikken ulidelig. Mit råd ville være, at kigge forbi i dagtimerne, og tage pizzaen med ud på et trappetrin i solen med en øl i stedet!

Vi skulle selvfølgelig også ud at sejle, så vi kunne se så meget som muligt af Amalfikysten!

Vi sejlede klokken 9 fra havnen ‘Porto di Massa Lubrense’, i en båd magen til den på billedet. Det kunne ikke gøres mindre i højsæsonen. Fra samme havn kunne man også komme til Capri, og selvom det var en del af planen for ugen, endte vi faktisk med at droppe det pga. turisterne.

Det tog knap to timer at sejle til byen Amalfi, langs med kysten hvor vi vuggede i det helt turkise vand, og kunne følges med bilerne igennem deres smalle bjergveje.

Huse og hoteller var stablet ovenpå hinanden i klipperne.

Også i Amalfi var der leget tetris med bygninger og bjerge.

Dagen var så varm, at vi startede med at dyppe fødderne i vandet (stenstrand, øv) –

– gik tur langs vandet –

– Og tankede op på is (melon og citron til mig!)

Vi gik på tur i de snævre gader, som vrimlede med turister og souvenirs.

Men der var også stille kroge med siesta, stribede markiser og vasketøj, som altid gør mig i godt humør.

Se lige monster-citronen ude til højre, sammenlignet med appelsinerne!

De ældre italienske damer holdt øje med torvet, oppe fra deres pastelfarvede altaner.

Efter et par timer i Amalfi sejlede vi videre til Positano.

Jeg havde set byen på Instagram, og længe glædet mig til at se den i virkeligheden.

Den har den mest fortryllende kystlinje, med krystalblåt vand og farverige huse helt hulter-til-bulter.

Det var svært at fjerne blikket fra den charmerende pyramide af regnbuehuse der lå ud til stranden.

Vi hoppede i havet, som var helt fantastisk varmt, og bådene gyngede fredeligt.

Efter en hel dag på havet, var det dejligt at komme tilbage til hotellet og vulkanen.

De små lys tændte langs bjergsiden på kysten overfor.

Og dagen efter besluttede vi, at det skulle gå så langsomt som overhovedet muligt!

Så vi gik tur ned til vandet –

– hvor man kunne bade imellem bådene.

– og lå på stranden hele dagen. Sidst, jeg har oplevet at vandet var så varmt, var i Indien og på Bali, så jeg var ret vild med at bade i Sorrento!

Sidst på dagen gik vi ind mod centrum.

Og ved et tilfælde fandt vi den mest fantastiske restaurant – ‘Parrucchiano‘ – som ikke så ud af meget fra gaden, men som var bygget som et drivhus indenfor.

I loftet hang der lyskæder og citroner, flettet sammen med planterne, og det skabte den mest romantiske stemning.

Jeg fik hjemmelavet ravioli og hvidvin. Hvis du tager til Sorrento, vil jeg faktisk sige at det er en oplevelse du skal have med dig, at spise her!

Den sidste dag spiste vi morgenmad på altanen.

Byen holdt siesta.

Men man kunne stadig spise en sidste is (melon, pistacie og hindbær).

Der lå et lille bitte bygning i svinget, hvor jeg godt kunne bo.

Vi opdagede, at der voksede appelsintræer langs med vejen!

Solen gik ned.

Og vi besøgte ‘Ristorante Da Filippo‘ som vi fandt ved et tilfælde på Foursquare. Den lå på siden af bjerget, og var cirka 2km’s gåtur fra centrum – men det hele værd! Indgangen var pyntet med lyskæder i træerne –

– Og betjeningen var by far den bedste vi fik dernede. Vi fik lov til, at komme ud i køkkenet og selv vælge fisk, der var tilberedt simpelt med olivenolie og citron. Så charmerende sted, som iøvrigt tilbød gratis taxa-service hjem til alle spisende gæster 🙌🏻

Det blev langsomt nat i den smukke by.

Og vi sagde godnat og på gensyn til vulkanen ♥️

✈️ Find flere rejseguides her

Hverdags-dagbog

Digitalent!

Det er altid dejligt med anerkendelse. Det er også altid ekstra rart når det kommer fra nogle kommunikationsbranchefolk, man selv synes er dygtige til deres fag. For nogle uger siden fik jeg en besked på LinkedIn om, at jeg var blevet udnævnt til månedens “Digitalent” på Bureaubiz. Det er der nu komet et portrætinterview ud om, som kan læses her.

Vi kommer vidt omkring alt fra min uddannelse og familie til bloggen, til Universal og mine nye græsgange på TV 2 ZULU. Sjovt, at se sin egen tidslinje på den måde ♥️ Og det er jo fedt at blive stemplet og fremhævet som ‘ungt digitalt talent’ af nogle, der er mere erfarne end en selv. Jeg klager ikke – faktisk er jeg virkelig, virkelig glad!

Rejseeventyr

Sambali!

Det er vist også ved at være på tide, at jeg får skrevet det rejseindlæg om min tur til Bali, som jeg var på henover nytår og i starten af januar. PER-fekt tidspunkt at rejse væk fra gråtone himmel, kolde lår og snotnæse – og i stedet vågne op til pool, planter og det mest fantastiske udendørsbad, som vores første AirBnB-villa havde. Very Enya, Very Robinson Ekspeditionen! (heldigvis i deluxe udgaven)


Vores rejse startede i Seminyak, som ligger cirka 25 minutters kørsel fra lufthavnen, altså syd på øen. Vi vidste, at vi skulle tilbringe nytåret der og jeg havde hørt der var en virkelig flot strand og masser af barer og spisesteder, så dét blev det altså. Set i bakspejlet havde jeg nok valgt et andet område, hvis vi skulle afsted igen. Der var nemlig ret kaotisk og turistet i dagstimerne, og det kunne tage os op til 30 minutter i bilkø bare at komme ud af centrum. Hvis der er noget på min top tre, over ting jeg hader, er det at vente i kø. Men! Til gengæld var der ikke langt til Badung og Canggu, hvor vi brugte vores eftermiddage på at udforske:

Vi fik kaffe og smoothie-bowl på KYND. Måske den pæneste morgenmad jeg har fået nogensinde! Der var iøvrigt også en lille butik, hvor man bl.a. kunne købe det flotte bestik.

Den gode Elton John-brille var med, og den kunne konkludere at selvom alt er flotte i skæret af den, var stranden nord for Seminyak ikke ligeså fin som i vores eget nabolag, selvom de havde styr på deres pynt (og fik en stor glad tilsynssmiley for kulørte lamper i palmerne!)

Jeg spoler lige tiden frem til nytårsaften, da de første dage mest gik med afslapning og afklimatisering(!) og rigtig meget pooltid. Vi skålede nytåret ind på stranden, i 25 grader, med to konfettirør og en masse glade mennesker, familier og andre turister. Bali er syv timer fremme i tid fra Danmark, så det virkede helt fjollet at se Snaps hjemmefra med venner der lige var startet på middagsforberedelserne, samtidig med at vi så fyrværkeri. Men 2018 kunne varmt (høhø) anbefales, og vi fik iøvrigt også en mega god nytårsmiddag på restauranten Pearl (så slap man også lige for den opvask!) som gemte sig godt i en lille gårdhave væk fra de trafikerede veje:

Og nu skal I se hvor flot stranden var ved Seminyak! Det hjælper selvfølgelig på det, at 1.januar bød på solskin og blå penselstrøg på himlen. Fra nu af vil jeg altid fejre starten på et nyt år, et sted hvor man har det varmt og godt (det gjorde jeg iøvrigt også sidste nytår på Mallorca, men det var fan-ah-mah koldt at bade!):

Det vrimlede også med strandbarer og farvede parasoller, surfere og scootere. Men jeg må indrømme, at den lidt hektiske stemning og de mange turister stressede mig lidt efter de første tre-fire dage, og jeg blev enormt træt af at høre dyt og tilråb om “TRANSPORT? BIKE?”, så derfor passede det også perfekt, at vi havde booket en villa i Ubud til den anden halvdel af vores tur:

Vi ankom til Ubud Green Resort om eftermiddagen, efter to timers kørsel fra Seminyak, og blev taget imod af søde ansatte med juice, kolde håndklæder og kufferthjælp. Jeg blev hurtigt vild med det her sted selvom der var længere ud til kysten. Heldigvis havde vores private villa en pool med udsigt over rismaskerne!

Der var kun 10 minutters kørsel ind til centrum af Ubud, hvor vi fik virkelig god mad hos bl.a. Melting Wok *savle emoji*

Jeg elsker virkelig udenlandsk valuta, der er noget dejligt ubekymrende og lidt Matador-penge-agtigt over at hæve 1 million Rupiah, som egentlig bare svarer til 500 kroner, men som giver følelsen af at man har absurd mange penge. Ching ching! Dem brugte vi blandt andet på Ubud Art Market som lå lige om hjørnet, og hvor man kunne få alt fra drømmefangere til nøgleringe, tasker og souvenirs under de regnbuefarvede parasoller.

Der lå flere små templer i Ubud, og det er de der små kulturelle ting man ikke kender hjemmefra, som gør at jeg elsker at rejse. Som fx de små offergaver med røgelse, blomster og kiks som stod alle steder, i butikker og på fortorvet og foran alle hjem. Vores chauffør (som hed Komang) fortalte os på sit bedste engelsk om ofringerne, hvor meget Balineserne elsker deres guder, og hvor meget tid de bruger på ofringerne til både guder og dæmoner. Det er så fjernt fra vores hverdag i København, og jeg synes det er så fascinerende at være langt væk hjemmefra og lære og se den slags <3 Det er så sundt med små “kulturchok”!


Når vi lige skulle have en pause fra alle de indtryk i gaderne, søgte vi ly på den hyggeligste kaffebar som hed Seniman Coffee Studio:

Havestolene man sad i, var bygget til gyngestole, og de havde den lækreste kaffe vi overhovedet fik på Bali. Faktisk så god, at vi kom tilbage igen dagen efter 🙂

Den fineste pastelfarvede solnedgang over vores resort i Ubud. Windows Screensaver, lige der!

Som en del af opholdet, besluttede vi os for at booke en aften med privat kok i vores villa. Det indebar også en virkelig fornem oppyntning af vores pooldeck, hvor middagen skulle serveres. For meget på alle måder, men jeg var vild med det, og bad dem faktisk om at lade håndklædeskulpturen med svanerne blive stående! De brugte SÅ lang tid på at lave den! Gid jeg kunne tage den med hjem 🙁

…Og den var iøvrigt også rigtig flot i solskin dage efter.

Som en del af opholdet i Ubud, var der også spa i prisen, og jeg tror virkelig at jeg blev et bedre menneske på den time jeg lå her og fik massage:
…Og selvfølgelig også af, at de lavede katte i kaffeskummen!

Den sidste aften i Ubud, før turen gik hjem igen, skulle den lige have lidt ekstra. Da vi kørte ind i byen, over broen, bemærkede jeg at der lå en restaurant og den var absolut ikke svær at finde frem til på Google – den hed nemlig Bridges.

Her kan man se restauranten oppe fra broen:
Helt vildt glad og sulten, med en kjole der tilfældigvis matchede omgivelserne 🙂

Der var den vildeste udsigt fra restauranten, det var som at sidde i tropehuset med et backdrop. Faktisk lidt svært at forstå, at man var der i virkeligheden, fordi det var så sindssygt grønt og smukt!

Vi fik en tre retters menu til hvad der svarer til 200 kroner(!) og imens vi spiste faldt mørket på, og man kunne høre floden bruse nedenfor. Meget autentisk jungleoplevelse på en vanvittigt god restaurant, jeg var meget mæt og lidt forvirret og overvældet da vi trillede hjem i seng!

Og så lige et tip her på falderebet – turen hjem fløj vi via Doha i Qatar (turen ud var via Dubai) hvor vi havde en meget lang lay-over (10 timer) før flyet til København. Til gengæld opdagede vi, at der I LUFTHAVNEN(!!) er spa, med både pool, jacuzzi, massage og andet godt, som var helt genial tidsfordriv. Det kan jeg kun anbefale!