Det er maj, der er skruet op for solcreme og varme (ok måske ikke lige i dag…) man har lyst til at cykle ture og være spontan og humøret bobler! Det kalder på en musikmandag med et par sange, som jeg tror vil køre på repeat hos mig de kommende måneder:
Der er (stadig) for lidt pigegrupper i musikbilledet, så da jeg googlede billeder af Bahari stoppede jeg op med et stort smil i fjæset. De ser så søde ud, og minder mig lidt om Haim, med en lyd der er mere boheme-70’er og smadret. Det her clap-happy nummer er så opløftende og sommerligt og sødt på én gang. Perfekt ♥
Kungs er kun 19 år og fransk, og jeg har en stærkt overbevist fornemmelse af at ‘This Girl’ (vs. Cookin’ On 3 Burners) bliver lyden til hele min sommer. Mine skuldre kan ikke lade vær med at vippe i takt, jeg elsker blæserne, bassen og rytmen. Den sætter sig fast og starter en lille fest i mit liv hver gang jeg hører den.
Kakkmaddafakka er fra Norge og denne her sang fortsætter min sommerfest, hør lige solskinsklaveret der bare danser derudad. Hvordan kan man ikke blive i godt humør af det?
Hvaaaaad!!! I dag fylder jeg 30 år, og det er meget mærkeligt med sådan et lille krøllet 3-tal forrest på sin alder, selvom jeg godt ved at det slet ikke betyder noget i virkeligheden. I fredags holdt jeg fest for alle mine venner, og det var den dejligste aften! Se selv…
Jeg var meget glad, jeg tror ikke at jeg kunne have ønsket mig en pænere, sjovere eller hyggeligere aften!
Jeg havde lejet 5E i Kødbyen, og brugt hele dagen på at pynte lokalet.
Der var obligatoriske og lyserøde vimpler i loftet.
Der var små vaser med forårsblomster på langbordet, hvor vi skulle spise, og et officielt hashtag!
Jeg havde købt nogle gyldne heliumballoner hos EuroBalloon.
Og hængt lyskæder op i loftet, henover hovederne på hvor vi skulle sidde og spise middag.
Der var sjove briller til selfies, som jeg havde købt på ASOS.
Man kunne printe sit billede fra Instagram ud hvis man havde lyst.
Og lokalet var så charmerende med sine rå vægge!
Da gæsterne kom til spisning, startede vi med et lille glas rosévin, kram og snak.
Jeg havde cirka 20 af mine nærmeste venner, kolleger og familie med til middag.
Og der var fælles bar, hvor alle tog en sjus og en sjat med til deling med hinanden.
Vi satte os til bords som man ville, og fik hvidvin i glassene inden vi skulle igennem tre retter mad.
Kokkene fra Spisehuset stod for den, og anrettede maden imens vi kiggede på og snakkede ved langbordet.
Til forret fik vi dampet kulmule med asparges og grønkål.
Der var også hjemmebagt brød, og der blev tændt stearinlys på bordene i takt med mørket udenfor.
Til hovedret fik vi oksesteg med forskellige grøntsager og urter, og en vildt cremet og lækker bygotto.
Der var også rødvin, med pæne mærkater hvor der var robotter på!
Nogen af de sødeste piger havde lavet en sjov quiz om mig hvor det gik ud på, hvem der kendte mig bedst! De havde virkelig researchet godt, og vi grinte meget af de fjollede spørgsmål og svarmulighederne. Der var også en tale men det tog jeg ikke billeder af.
Til dessert havde min bror lavet cheesecake med Oreos!
Og der var også én med peanutbutter, karamel, fire slags chokolade og banan.
Der var nemlig to stykker til hver og det smagte helt vildt godt!
Efter middagen rykkede vi et af bordene væk og åbnede baren.
Der blev skruet op for musikken og startet et dansegulv. Jeg rørte nærmest ikke ved mit kamera eller min telefon i tidsperioden midnat – cirka 05, fordi der kom så mange smilende og søde mennesker som jeg skulle kramme, snakke og danse med. Vi var omkring 50 mennesker i alt, og vi dansede rigtig meget til denne her:
Vi lukkede festen omkring klokken halv seks, efter et afdansningsbal på borde og med balloner, cirka syv mennesker. Det var så sjovt! Jeg var hjemme i min lejlighed med alle mine gaver, de overskydende flasker sprut og diverse klokken syv om morgenen med verdens største smil i fjæset da jeg faldt i søvn ♥
Jeg fik også de flotteste gaver, meget mere end jeg syntes at jeg fortjente, sikke nogen betænksomme og søde mennesker jeg kender! Udover fem flasker rødvin, en rosévin, en champagne og adskillige buketter synes jeg lige at I skal se et par af gaverne her:
Fødselsdag er en dejlig ting, og det bliver det altid ved med at være, især når man bliver overdynget med så meget kærlighed!
I dag er det præcis fem år siden, at jeg oprettede tambourinesam.dk og skrev mit første indlæg! Er det ikke vildt hvor hurtigt tiden går? Jeg har lagt så meget tid og tankekrølleri i det her lille domæne, brugt det som et sted at få mine ideer, playlister og oplevelser husket og gemt, som en lille digital tidslomme. Den har ført til nogle givende samarbejder med Spotify og Vega, sjove opgaver for Visit Germany, Vueling Airlines og Trailerpark Festival og rejser til Malaga, England og Tyskland. Den har dannet grundlag for min verificerede Spotify profil og for at bl.a. Fagbladet Musikeren, Femina og Blogland har skrevet artikler om mig(!).
Jeg er så mega stolt af det hele, og samtidig taknemmelig for at de helt rigtige mennesker fik givet mig det lille nødvendige skub for at gå igang. I takt med at jeg har fået voksenjob og er blevet ældre, står bloggen i perioder mere stille end tidligere, men det gør mig glad at vide at jeg har et lille sted som er tålmodigt og som er helt mit eget. Tak fordi I stadig læser med!
Først og fremmest vil jeg gerne sige, at fem dage i San Francisco er alt for lidt – men vi tog udfordringen op alligevel. Den første dag brugte vi på, at kigge op på alle de tårnhøje bygninger i finansdistriktet som egentlig ikke kan så meget andet end det. Vi forsøgte at skabe os et overblik over de mange farverige bydele, som vi skulle nå på alt for kort tid, og det virkede derfor som en god ide at starte med en frokost på Umami Burger og derefter gå en tur nedad Market Street og kigge på sporvogne og jakkesæt.
Vores gåtur endte ved Ferry Building hvor aftensolen ramte Oakland Bay Bridge, og man kunne købe sin mad på den lille indendørs markedsplads med lokale råvarer, sidde på en bænk ved havet og kigge på færgerne og mågerne.
Dag to startede vi med, at være så heldige at få en rundvisning hos Google Plex (deres hovedkvarter i Silicon Valley) af vores værtsmor som tilfældigvis arbejdede hos dem. Deres campus var helt vildt imponerende, både cykler og bænke strålede i elementærfarverne fra logoet og solen gav os røde kinder i frokostpausen.
Vi brugte resten af dagen i den nærliggende lille bymidte i Palo Alto, hvor der både var spisesteder, is, sløv stemning og en masse fine butikker langs University Avenue. Vi fortsatte vores gåtur i solen udad Palm Drive, og endte på Stanford University’s campus der mest af alt lignede en kulisse fra en Ricky Martin musikvideo anno 1998. Der kører gratis shuttlebusser derud fra Palo Alto St. hvis man ikke har sko eller fødder, som gider gåturen, der ellers er virkelig pæn!
Samme aften spiste vi i Palo Alto på Tamarine Restaurant, mellem amerikanske venindepar og forretningsmænd, hvor vi fik virkelig lækker vietnamesisk mad. Priserne er lidt i den dyre ende, men absolut det hele værd, især forårsrullerne og and-retningen (hæhæ) var gode. Da mørket faldt på udenfor, tændte de lyskæderne i træerne på begge sider af vejen, og det var så lunt og hyggeligt at man næsten ikke kunne holde det ud! En slags jul med plusgrader.
Dag tre kørte vi ind til San Francisco via de brede og snørklede motorveje, beundrede skylinen, og lagde ud med Super Duper Burger tæt på sporvognene ved Union Square (en burger om dagen er godt for bagen!).
Vi gik direkte op i Chinatowns farverige gader, hvor der hang klassiske ornamenterede lanterner på tværs mellem bygningerne og svajede i vinden, der var pastelfarver og flag og ældre damer med bøllehatte, reklameskilte og alverdens souvenirbutikker med vinke-katte, nøgleringe og spisepinde. Det var virkelig et pyntet og fjollet sted, men det kunne jeg godt lide!
Vi var ambitiøse og udhvilede, så vi valgte samme dag at gå hele vejen ned til havnen, som var alt for turistet og befolket med larm og børnefamilier til min smag. Der var tilbud og isvafler og selfies over det hele, men jeg ville se de obligatoriske søløver ved Pier 39, og de virkede glade dér som de tog middagslur i bunkevis i solen.
Fra havnen tog vi den billigste færge til 11 dollars mod Sausalito. Det tog knap en halv time, der var mange der havde taget cykler med ombord, og det var ret fantastisk (vandtastisk?) at blive blæst igennem og betragte San Francisco blive mindre og mindre i horisonten. Det hele lignede en reklame for en sprogrejse man gerne ville have været på som teenager, og det var også første gang vi så Golden Gate Bridge!
I Sausalito fandt vi den mindste skramlebus med træbænke og kæk chauffør, som kørte retur via Golden Gate. Det syntes vi var en sjovere løsning end at gå, og det kostede knap 3 dollars. Køreturen over den røde bro var i sig selv noget ret særligt, vi knipsede løs med kamera og Snapchat, nynnede temaet fra ‘Full House’ og snakkede om hvor vildt det var, at se Stillehavet forsvinde ud i ingenting, og at Japan lå et eller andet sted langt ude i horisonten. Det var ligeså flot som jeg havde forestillet mig!
Da vi kom retur til San Francisco gik vi mod Alamo Square, som en naturlig fortsættelse på vores ‘Full House’-hjernevask, for at se Painted Ladies som strålede på rad og række med deres pastelfarver og arkitektoniske detaljer. Der var en flok venner ved siden af mig på græsset i parken, som diskuterede hvorvidt det var ét af de huse som familien boede i i ‘Full House’, eller om det bare var med i introen til serien. De tjekkede YouTube og blev enige om sidstnævnte. Det gjorde mig glad, at de fik afklaret det, og at der var andre end os som ikke kunne slippe komedieserien fra tankerne.
Fra Painted Ladies kunne man spadsere videre til Lower Haight, hvor endnu flere pastelfarvede og pyntesyge huse på skrå veje blandede sig med elektriske ledninger, og blå himmel. Vi fandt et spisested, Iza Ramen, hvor vi fik japanske øl, spændende små forretter og en stor skål ramen hver. Det smagte så godt, og stedet spillede vildt god musik!
Dag fire lejede vi en bil, og kørte sydpå mod Monterey og Big Sur. Da vi nåede ud til kysten var det overvældende smukt; bølgerne, farverne, luften, bjergene og vinden. Det var så fantastisk, og på alle måder køreturen værd! Det er nok en af de smukkeste naturoplevelser jeg nogensinde har haft!
Da vi kørte retur fra Big Sur, besluttede vi os for at tage vejen forbi Santa Cruz. Vi parkerede bilen på en affolket villavej, og da vi drejede om hjørnet til fods ved stranden blev vi mødt af små lejrbål, surfere, et bogstaveligt Stillehav og et gyldent lys i bugten. Solen var sløvt på vej ned bag palmerne, det var varmt, klokken var mange og folk flokkedes for at betragte surferne fange de sidste aftenbølger, imens neonlysene i det nærliggende Tivoli begyndte at tænde og blinke. Der var så mange ting samlet på ét sted, som jeg godt kunne lide, at jeg næsten blev helt grædefærdig! Jeg havde virkelig et øjeblik lige dér midt på stranden, hvor jeg ville ønske vi havde haft et par overnatninger og nogle ekstra dage til dovenskab, aftenbadning og opdagelse.
Dag fem startede vi med, at få et lift op til udkigspunktet Twin Peaks inde i San Francisco. Vejen derop var lang og snørklet, og fra toppen kunne man se byen, gaderne sno sig og hele vejen over til Oakland. Det var en flot og klar dag, og alting så kæmpestort ud deroppefra, på en måde man bare ikke er vant til i lille København.
Vi gik hele vejen ned fra bakkerne, duftede til blomsterne på vejen og nød den varme sol, og for enden kom vi til Castro som er kendt for at være én af de første homoseksuelle bydele i USA. Der svajede regnbueflag i vinden, selv fodgængerfeltet var multifarvet, der var kærlighed og smil i luften, og der kunne jeg også godt have brugt noget mere tid. Der var så hyggeligt!
Vi fik en god frokost, og gik videre gennem Lower Haight indtil vi ramte Haight & Ashbury, der blomstrede med genbrugsbutikker, vægmalerier, musik og caféer! Lige dér var jeg rigtig træt af, at vi ikke havde flere dage til at udforske de farverige områder med imødekommende mennesker.
Vi tog en velfortjent kaffepause på den mest charmerende og rodede lille café vi kunne finde, med genbrugstøj i poserne under armen, og forberedte os mentalt på det næste visit længere nede ad gaden hos Amoeba Music som er verdens største selvstændige pladebutik. De havde simpelthen så mange vinyler, at jeg ikke vidste hvor jeg skulle starte eller slutte. Jeg fik tre lækre indieplader med hjem, som jeg ikke har kunne finde i Danmark!
Den sidste dag brugte vi på at pakke sammen (både vores kufferter og mentalt), spise fro-yo, handle amerikansk slik med hjem (læs: peanutbutter M&Ms!) og tage billeder foran Facebooks HQ. Næste gang kunne jeg snildt bruge to uger i San Francisco, jeg havde det egentlig som om at jeg sagtens kunne bo der, det føltes så hjemligt og rigtigt med mig midt i alle de pastelfarver. Jeg har samlet mine tips – og lidt til – på en Foursquare liste lige her.
