Hverdags-dagbog

29.

Jeg fyldte 29 år for nogle uger siden. En skør tanke, for indeni føler jeg mig stadig mest som 19, og jeg bliver egentlig en smule trist ved tanken om hvor stærkt tiden går. Når jeg kigger på mine fødselsdagsblogs de sidste par år (28, 27, 26, 25) tænker jeg ikke, at jeg har forandret mig særlig meget – eller at der er gået så lang tid. Nærmere som om, at uret på min arm er gået i stå, imens jeg lykkeligt og uvidende dansede igennem mine tyvere. Med fare for at lyde som en vag gammel dame, der gør klar til at skrive sit testamente så har det virkelig sat nogle tanker igang om, at jeg faktisk er ved at runde det her årti af mit liv af nu – selvfølgelig med vimpler og sløjfer – men dét forstår min hjerne bare ikke helt. Jeg ved nemlig ikke om jeg er dér hvor jeg havde forestillet mig, at jeg ville være på dette tidspunkt rent geografisk, karrieremæssigt og selvfølgelig mentalt.

Jeg har virkelig tænkt meget over de forestillinger og idealer der er omkring det dér med at blive “voksen”, og for nyligt læste jeg denne sætning et sted: “you’re growing older, not growing up”. Kender I den følelse? Jeg tænker lige lydløst videre, før det her indlæg bliver alt for dybfølt.

Heldigvis var entreen i mit 29ende år både farverig og fyldt med næsten alle de mennesker, jeg holder allermest af. Min bror havde lavet cheesecake, vi byggede hotdogs helt fra bunden med hjemmebagt brød, og ristede løg og syltede agurker fra eget køkken. Jeg fik en tur til Rom af mine forældre, musik og vin og massevis af blomster og kort med katte på og varme kram, samt diverse “voksengaver” og et spa-ophold i Malmö. Jeg kunne slet ikke ønske mig mere.




Previous Post Next Post

You Might Also Like