Boligglimt

Badeværelse upgrade!

I ny og næ får jeg et lille indretningsflip, ligesom dengang hvor jeg satte nyt tapet op i stuen. Jeg har aldrig gjort noget ved mit badeværelse, som var flot og nyrenoveret dengang jeg flyttede ind, men takket være Pinterest og alt for mange boligblogs kunne jeg ikke holde det nede mere. Det måtte ske. Her er et før-billede af mit badeværelse:

IMG_4978

Rimelig standard, lidt kedeligt, med dårlig belysning og en midlertidig hyldeløsning som jeg aldrig fik skiftet ud. Slut med det! Jeg fik nemlig målt op, cyklet en tur i Silvan og beskåret nye, hvide hylder som passede perfekt i mellemrummet over den hvide boks. Nåh ja, og så nogle skarpere og bedre lyspærer. Ta-taaah:

IMG_4980

Derudover fandt jeg lidt inspiration til pynteting på Etsy, ved bl.a. at søge på “bathroom printables” og lave den selv i Photoshop. Jeg købte nogle opbevaringskurve og glas til vatpinde, tandbørster og rondeller, en lille plante, og nogle dufte-pinde (siden hvornår er duftelys blevet så dyre?!) og så så det pludselig sådan her ud:

IMG_4987 IMG_4992IMG_4993IMG_4991

Jeg er virkelig glad for resultatet, som har kostet mig under 500 kroner. Hylderne, inklusiv beskæring, skruer og hægter var de dyreste til lidt under 300, nye pærer til 60 kroner og småtingene til virkelig få kroner i Søstrene Grene og Normal. Jeg føler ikke at jeg er helt færdig endnu, så hvis I har nogle gode tips til badeværelsesindretning, så send dem endelig til mig!

Forrige indlæg Næste indlæg

Der er mere fra samme hylde her:

0 kommentarer

Hvad tænker du? Skriv det til mig!