Rejseeventyr, Video

Barcelona.

Dét jeg først fandt ud af i Barcelona var, at der var overhængende fare for at få hold i nakken. Den første dag gik jeg og kiggede op i flere stive timer (noget jeg faktisk øver mig i at blive bedre til) og der var simpelthen bare så meget pænt, farverigt, kaotisk og krøllet at kigge på! Jeg blev meget hårdt ramt af en instant forelskelse i de sjove Gaudí-bygninger, de smalle gader, farverige tage, tørresnorre, arkitektur, altaner, palmer og farvelade-detaljer. Også på trods af den lidt stædige sol, som først viste sig på andendagen.

















Nummer to ting jeg fandt ud af var, at jeg er i stand til at spise virkelig meget selvom jeg ikke føler en reel sult. But how could I not? Jeg elsker fisk og tapas så hvis jeg endelig skulle eksplodere af overspisning virkede Barcelona som den helt rigtige madhimmel at gøre dét i. PS. Jeg er OK og en snert lykkeligere efter at have mæsket mig i rejer, massevis af hvidløg, pacman-formede omeletter (det sker når man glemmer at fotografere før sulten mave tilfredsstilles), tomater(!) og virkelig meget tapas og pølse.





Det viste sig faktisk at der lå en masse gode tapas restauranter i sidegaderne omkring La Rambla, fx kan jeg anbefale disse;

Piscolabis, Rambla de Catalunya 27 (med udendørs servering)
Tapas 24, Carrér de la Diputació 269 (lang kø, medbring tålmodighed)
Ciudad Condal, Rambla de Catalunya 18 (også god til øl)

Én af udflugterne gik til Park Güell, som ligger ved Carrer d’Olot 7, samme dag som alle de andre turister. Det var ligemeget – for det var faktisk i min top tre over de sights jeg havde glædet mig mest til at se, og det skuffede ikke! Byhaven ligger på skråen af bakken El Carmel som et lille, eventyrligt mosaik-land med bløde silhuetter og svaj, som nærmest lignede marcipan eller modellervoks! Det er gratis at komme ind i Park Güell, men man gør helt klart sig selv en tjeneste ved fx ikke at tage derud i primetime om søndagen 🙂






I løbet af dagene blev himlen mere blå og solen kom frem, så vi gik en masse ture på stranden som var vores nabo. Det var slet ikke varmt nok til at hoppe i vandet, faktisk blæste det en hel del, så det blev mest til kaffe-to-go, people watching, uglet strandhår, hej til massevis af hunde og frisk luft i ansigtet. Jeg planlægger allerede, at tage derned igen til sommer for at rette op på den manglende havsalt. “Vores” strand hed Nova Icària, men strækningen ved La Barceloneta var også lidt af en charmeur.





De manglende strandture blev heldigvis opvejet af det henne her varme pool på taget af hotellet! Whoa! Verdens Bedste Måde at starte sin dag må, med udsigt over havet og byen. Helt iorden, på en stille og rolig, underspillet måde – ikke? 😉




Sidebemærkning; Udover pool’en var hotellet altså rigtig fint, selvom det krævede en pæn metrotur at komme ind til centrum. Der var virkelig god morgenmad og funky værelser, men medmindre man seriøst trænger til den slags pampering vil jeg til hver en tid anbefale at bruge AirBnB.

Jeg kunne desuden sagtens have brugt mere end en weekend i Barcelonas farverige storby-kaos. Der er simpelthen så meget at se og opleve, små gader og kvarterer at fare vild i og snaksagelige mennesker at møde.





En af de lunere formiddage brugte vi i Parc de la Ciutadella, som ligger lige ved siden af Zoologisk Have. Jeg elsker virkelig sådan nogle store, grønne områder i storbyerne hvor man lige kan stikke af fra larm og trafik og virkelighed et par timer og få lidt natur i øjnene, i næsen og i sjælen. Parken er virkelig stor og rummer både en sø med små sejlbåde, legepladser, løbestier, en kirke og et uimponerende(!) springvand.




Noget af det allersejeste vi gjorde i Barcelona, var helt klart at tage bussen til Montjuïc (det er ikke rigtig et bjerg, nærmere en stor bakke) og derfra hoppe på kabelbanen Telefèric til toppen af det hele. Jeg er slightly højdeskræk, og det er meget modstridende med min fascination af sådan nogle udkigspunkter hvor man kan se alt, og hvor det føles meget eventyrligt og umætteligt at spejde udover byen.








Jeg opdagede det først, da jeg kiggede alle mine billeder igennem, men på dét herover ligner det i reflektionen til venstre at der står en person med verdens længste skihop-bryster. Jeg har ingen anelse om, hvad det i virkeligheden er (måske en mavetaske hængt over skulderen?) men fuck hvor jeg grinede da jeg lagde mærke til det 🙂

Den bedste is vi fik, var hos Gelaaati! Di Marco på Carrer Llibreteria 7:


… Og om aftenen tog vi tilbage til Montjuïc for at se den meget kitsch’ede turistattraktion “Fuente Mágica de Montjuic“. Hver halve time starter der et lys- og vandshow med Disney-sange og/eller gamle 80er hits. Super tarveligt og lidt fjollet, men ikke desto mindre virkelig sjovt.



Oktober til april: Fredag-søndag hver halve time imellem 19 og 20:30
Maj til september: Torsdag-søndag hver halve time imellem 21 og 23

Den bedste kop kaffe vi fik, var hos El Magnífico på Carrer de l’Argenteria 64. Et meget lille sted, hvor man lige knap kunne sidde to personer på en bænk indenfor, eller tage kaffen med sig og sidde ved den nærliggende kirke Santa Maria del Mar. Der duftede varmt og af kaffebønner som blev kværnet i baglokalet hos den lille café, hvor der var skriblet med kridt på tavlen bag disken og betjeningen var stjernesød og imødekommende.





Den sidste dag tog vi på markedet La Boqueria (La Rambla 100) hvor man kunne købe, dufte, smags-prøve og fotografere alt fra fisk til chili, nødder, juice, frugt og grønt, slik og kød. Der var virkelig mange mennesker, så man skal væbne sig med tålmodighed, men jeg syntes det var køerne og ventetiden værd – især de friske juice til 1 euro smagte fantastisk (derfor drak jeg to og kunne ikke spise frokost senere – I kid you not!)














Previous Post Next Post

You Might Also Like