Browsing Category

Festival

Festival

Smukfest 15 kort fortalt.

Jeg er stadig træt og ramt af en overfyldt vasketøjskurv, tørt hår og meget støvede sko, efter fem dage i Bøgeskoven på Smukfest i sidste uge. Men se lige hvor glad man bliver af, at være ude i det grønne med sine kolleger, væk fra sin skærm og hulekontoret:


Photo 06-08-15 13.52.13

Jeg er involveret i koordinering af indhold på sociale medier med bl.a. Julias Moon, Cisilia, Shaka Loveless, Vild $mith, Jooks og Suspekt som alle spillede derovre. Der blev lavet masser af video og take-overs, og samtidig blev jeg helt opløftet af at stå til koncerterne og se musikken udfolde sig live – og kigge på publikum og se de mennesker vi taler til. Jeg var især imponeret over Cisilia, og jeg fik heldigvis også tid til at se et af mine egne yndlingsbands spille – Future Islands ❤️

11817067_10153131428569010_7687502668826146618_n
Processed with VSCOcam with hb2 preset

Processed with VSCOcam with g3 presetPhoto 07-08-15 17.23.12Photo 07-08-15 20.16.14

Det var sommerens sjette, og sidste, festival. Jeg er pænt udbrændt og glad for at der ikke er flere på programmet lige nu. Mon ikke jeg ændrer mening om en måneds tid … Alle mine festivalguides kan for resten findes lige her.

Festival, Video

Rosévin og lune cykelture.

Jeg har haft sommerens pæneste og mest pastelfarvede weekend, sammen med alle mine veninder og tusindvis af vimpler i Tisvildeleje. Jeg er stadig lidt ramt af søvnmangel, cykelture og solnedgangene som kan noget helt særligt deroppe nord på, og føler mig trist og tom ved at være hjemme i København igen. Jeg har klippet en lille video fra Musik i Lejet, som overvejende ligner en reklame for Den Gamle Fabrik. Musikken er fra Islandske Júniús Meyvant som spillede deroppe i lørdags:

Vi landede allerede onsdag aften, i vores faste hytter på Vejby Camping, som vi i år fik fyldt op med 11 damer, en toastmaskine og masser flasker rosévin på køl. Det ligger cirka 5 km fra festivalen, og er den perfekte cykeltur gennem sommeren!
Photo 15-07-15 18.30.11IMG_4672IMG_4673IMG_4674IMG_4679IMG_4677IMG_4681

Den første dag så vi Jacob Bellens, Jooks, Laid Back(!), SOHN, Scarlet Pleasure og Ukendt Kunstner – og ugens flotteste solnedgang. Når koncerterne på de to scener slutter ved midnatstid, er der flere små telte med fester og musik, så man ikke behøver at skynde sig hjem og sove. Nærmest slet ikke.

IMG_4684IMG_4695IMG_4699IMG_4701IMG_4708

Vi brugte eftermiddagene på at lægge neglelak, læse og ligge fladt ved poolen (sådan én er der nemlig også på campingpladsen), vi drak Asti og hvidvin i plasticglas på stranden og koordinerede blomstrede kjoler, fletninger i håret og selfies. Verdens bedste venindetid! De to andre dage så vi Vinnie Who og Rangleklods, Bikstok, AV AV AV, Júniús Meyvant, Ulige Numre og The Minds of 99 – dansefødderne og sølvskoene har stadig ondt, men musikhjertet har det virkelig godt.

Processed with VSCOcam with g3 presetIMG_4710Photo 16-07-15 16.39.50Processed with VSCOcam with f2 presetIMG_4696IMG_4703IMG_4711Photo 17-07-15 21.06.52IMG_4697IMG_4702Photo 16-07-15 19.19.25Processed with VSCOcam with f2 presetProcessed with VSCOcam with c1 preset

Vi gør det igen næste år <3

Festival, Musikmandag

#Musikmandag 91 – anbefalinger til Musik i Lejet 2015.

Om to dage lukker jeg min arbejdscomputer ned, og sætter mig ind i et tog med min cykel, min rygsæk og en håndfuld af de sødeste venner! For fjerde år i træk tager vi på Musik i Lejet, som er en af mine favoritter. Jeg kan slet ikke vente til lyskæder, solnedgange, lange formiddage på campingpladsen, rosévin, køjesenge, kornmarker (husk allergipiller) og frisk luft. YAASSS!!!

Og så er musikprogrammet altid ret godt, simpelt og varieret. I år glæder jeg mig især til at se disse;


Engelske SOHN som får mig igennem vintermånederne med sin søde melankoli. Jeg gik glip af ham sidst han spillede i København, så han er én af dem jeg er mest spændt på.


Jeg har set Scarlet Pleasure live en del gange efterhånden, men de var så gennemført gode på Northside så selvfølgelig skal jeg se dem igen. Hvis det bliver en lun aften på torsdag (selvfølgelig gør den det), kan det kun blive perfekt.


Jeg havnede lidt tilfældigt til AV AV AV på Spot Festival, og havde den vildeste dansefest, selvom jeg kun kendte ét af deres tracks. Det var virkelig sjovt, vi gør det igen!


Det her nummer med Islandske Júniús Meyvant har ligget øverst på min playliste hele vinteren. Han spiller det lækreste indiefolk, men der findes kun to sange på Spotify med ham, så jeg er diskret oppe at køre over, at skulle opleve ham live og (forhåbentligt) blive overrasket!


Og så er der jo The Minds of 99 som jeg har formået at gå glip af så mange gange nu, at det er på grænsen til kriminelt. Albummet er fantastisk, jeg er vild med deres tekster og de er helt sikkert ligeså gode live på en lille scene, som på Orange 🙂

Alle sangene er også med på min playliste her.
Glædelig musikmandag!

Festival

Musik i Lejet 2014.

Det er en uge snart to uger siden, at jeg kom hjem fra nogle helt vidunderlige solskinsdage i Tisvilde, og Musik i Lejet, sammen med de sødeste veninder man kunne tænke sig. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der har været en masse søvn at indhente og oplevelser at konsumere – jeg tror måske, at det var sommerens bedste festival!
 

Vi tog cyklerne med i toget til Vejby, og kørte gennem siv, marker og grusstier til den campingplads som vi også boede på sidste år (der var swimming pool) hvor vi fik indlogeret os med vimpler og rosévin og rugbrødsmadder. Det var den helt perfekte start på weekenden!


Festivalpladsen lå ud til stranden, så man fik sand i sandalerne og sol på kinderne. I løbet af weekenden så vi både Christian Hjelm, Turboweekend, JULIAS MOON, Jenny Wilson, Reptile Youth, Chorus Grant, Marvelous Mosell, When Saints Go Machine, Oh Land og Mont Oliver, og da der kun var to scener kunne man nærmest ikke gå glip af noget.

Vi fik flotte tatoveringer på vores arme, og jeg havde lyserødt hår den ene af dagene som passede til solnedgangen. Derfor var det også oplagt, at vi fik mere rosévin på stranden mens folk aftenbadede og klappede af solen idet den ramte horisonten.

Vores eftermiddage gik med at køle af ved poolen, spise Zapp-is og drikke kaffe, for musikken startede først rigtig ved 17-tiden (hvilket er et perfekt festivaltidspunkt hvis jeg selv skal sige det). Når det er så godt vejr i Danmark behøver man jo ikke, at rejse længere væk end Nordsjælland for at få det godt (og tempereret) helt ind i sjælen.

Det er tredje gang, at jeg er på Musik i Lejet, og jeg ved at jeg sidste år også skrev et meget begejstret blogindlæg der minder lidt om dette, men jeg er virkelig blevet smaskforelsket og pjattet med de små festivalformater hvor man bor civiliseret, har sin cykel med, kommer på græs og møder folk man kender hjemmefra. Overvej lige, at tage med næste år, jeg tror ikke at min sommer kan toppes herfra selvom jeg stadig har to festivaler i kalenderen 🙂