Browsing Category

Inspiration

Inspiration

Inspiration: Disneyland 1950erne.

Er det her ikke det mest fantastiske du har set i dag, eller hvad?






(Jeg ejer ikke rettighederne til nogen af disse billeder, som alle er tilfældigt fundet til inspiration online)

Inspiration

Girls.

For tiden har jeg mega grinern på (alene) – og det skyldes at jeg er begyndt at se Girls.  Serien har lige haft premiere, men jeg har allerede kværnet de første syv afsnit, som kort fortalt er centreret om en venindeflok i New York. Så tænker man straks Sex & The City over again, men faktisk – nej. Ok, måske med lidt snert af Miranda på budget.

Hovedpersonen Hannah er broke, men drømmer om en fremtid som forfatter. Hendes forældre nægter at hjælpe hende økonomisk, og man følger hende igennem et genkendeligt, men super homoristisk midt-tyver-kaos med jobsamtaler, fyren som (tilsyneladende) er lidt af et røvhul, ventetid på SMS-beskeder, dårlig økonomi, lidt ekstra på sidebenene, tanketumlerier på twitter, seje veninder, sex, naive forventninger og et anstrengt forældreforhold, oveni en selvironisk distance til alle de klassiske venindeklichéer – meget i stil med Shit Girls Say.

Fyrene kan også sagtens se med, da den er både sjov og skarp – og faktisk skrevet af hende som spiller hovedpersonen. Sejt. Nåh ja, og selvfølgelig har hun et par ret lækre veninder. Go watch!





Inspiration, København

Tip til København: fugle finehuse.

Lige for tiden ser min elskede nabo, Nørrebroparken, allermest sådan her ud;

🙁 Bum. Trist smiley. På et eller andet tidspunkt kommer der en metro, og det er grimt og trist og larmende at gå tur dernede nu. Heldigvis har nogle krøllede krea-hjerner fra Mediehøjskolen lavet verdens sejeste fuglehuse til de høje, grimme mure som omkranser byggepladsen;


Her er det Aldi på Jagtvej, pølsevognen, Ungeren og grønthandleren som fuglene kan flytte ind i.


Stengade 30, Rust Natklub og Empire Bio.


Natcaféen Louise, Joe & The Juice og Cykelbanditten.


Jeg tror nok, at det er meningen at de store huller ind til byggepladsen skal give mig en følelse af, at jeg selv er en fugl der kigger ud fra mit hus. Tror I ikke? Og hvor flyver I hen i påskeferien?

(Hvis du selv vil ned og opleve de meget fine værker er de spottet i Nordbanegade.)

Fund, Inspiration, Kreative ideer

Jeg kan ikke lide grå.

Jeg kan faktisk virkelig ikke lide grå. Og, jeg ved godt at man ikke må hade nogen farver – men i min optik er grå mere en sindstilstand. Det er et problem, når man har en macbook som er …ja, meget grå, og som man ser på hver eneste dag. Så jeg har gjort dét, jeg plejer at gøre med ting som jeg synes er kedelige: Jeg pynter dem.

I sidste uge bestilte jeg et sæt klistermærker til mit keyboard, og kom til at love på min Facebook at jeg ville skrive en lille guide til køb af den slags mac-lir online. Så, værsgo!


Sleeve: Omslaget til min computer har jeg købt på Etsy. Det er desværre så længe siden, at jeg ikke kan huske sælgerens navn, men en hurtig søgning på “macbook pro sleeve” gav blandt andet resultater med en strikket regnbue, guitarer og et stort moustache til cirka 100-230 kroner, og fragt på omkring 30 kroner. På Etsy kan man både betale via PayPal eller med Visa-kort og sidst jeg købte noget modtog jeg det indenfor 4 dage.

Tip: Specificer  søgningen endnu mere og vælg fx “handmade” og skriv “13 inch macbook pro sleeve” eller 15 inch, eller hvad du nu har. Det er ligesom med kjoler: Der er ikke noget værre end at finde det perfekte sleeve, for derefter at opdage det ikke er i den rigtige størrelse.

Bonus tip: Jeg købte engang et PC sleeve med en påsyet ugle i læder på Barry’s Farm. De er også begyndt at lave til iPhones og iPads, og da målene på min gamle computer ikke fandtes i deres system skrev de til mig, at jeg bare kunne sende dem en mail så de kunne lave én til mig der passede. God service!


Stickers: Jeg synes, at det er så hyggeligt at man kan få stickers til mac hvor æblet er integreret i designet. Jeg har fx denne her halskæde på min, som har fået en del opmærksomhed på ITU. Det er sjovt! Jeg har set, at både Ebay UK og Amazon UK har et stort udvalg af samme type stickers, men lige denne her har jeg faktisk også købt på Etsy. De koster mellem 40 – 60 kroner og kan også fås til iPads og iPhones.

Tip: Husk at klistermærket skal passe til størrelsen på din computer, så søg igen på 13/15/17 inch. Gå efter dem som er “vinyl stickers” da de efter sigende er bedst kvalitet. Her er en videoguide til hvordan man sætter dem på.


Keyboard: Surprise! Klistermærkerne til mit keyboard har jeg også købt på Etsy. Jeg var endda rimelig kontrolleret, og undlod at vælge dem med Hello Kitty(!). Regnbueknapperne kostede 62 kroner inkl. fragt, og så er det jo desværre ikke tilpasset dansk tastatur, men dét synes jeg ikke gør noget. Jeg bliver nemlig glad i låget hver gang jeg slår min laptop op!

(PS: Hvis du kender til andre webshops hvor man kan købe pyntesager til sin computer, må du rigtig gerne fortælle mig om dem i kommentarfeltet)