Browsing Category

Koncerter

Koncerter, Sponsoreret indlæg

Koncertanbefaling: How To Dress Well.

Dagene er blevet kortere, koldere og mørkere – og det betyder både, at jeg har fundet de varme sokker og den melankolske playliste frem, men også at de bedste koncertmåneder er startet. Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker festivaler og sommermusik, men der er altså noget helt særligt ved de kølige cykelture til et spillested, hvor tonerne kan give varme i hele kroppen. Sådan havde jeg for eksempel da jeg så Beach House på Store Vega for nogle år siden, og da jeg så How To Dress Well på Pumpehuset for præcis to år siden.

Jeg kendte ikke så meget til Tom Krell dengang, men han fejede fuldstændig benene væk under mig til den koncert med sit nærvær og sin drømmende lyd. Jeg kan huske, at jeg både havde kuldegys og fugtige øjenkroge, og at koncerten fik velfortjente 6 stjerner i et eller andet velanset medie. Derfor blev jeg meget begejstret da jeg opdagede, at han spiller i København igen i næste uge! Dagens anbefaling herfra! Og så lige et par af mine favoritter fra ham:




Der er stadig billetter at finde her.

Koncerter

Setliste.

Jeg er lige kommet hjem fra den Craft Spells’ koncert som jeg skrev om her – og hurra hvor det levede op til mine forventninger! Stemningen var hyggelig og varm og de havde allesammen pæne sko og skjorter på. De var glade og nærværende, sangene var fine live, folk vuggede med og jeg fik en overtegnet setliste med mig hjem:

Sikke en dejlig aften, jeg håber virkelig at de kommer tilbage til fx en af de små scener på Roskilde Festival.

Hvis du ikke har fået lyttet til fine-fine Craft Spells endnu kan jeg stadig kun anbefale dem. Her er links til Spotify, Wimp og Myspace. No excuses 🙂