Browsing Category

Krøllede tanker

Krøllede tanker

29.

Jeg fyldte 29 år for nogle uger siden. En skør tanke, for indeni føler jeg mig stadig mest som 19, og jeg bliver egentlig en smule trist ved tanken om hvor stærkt tiden går. Når jeg kigger på mine fødselsdagsblogs de sidste par år (28, 27, 26, 25) tænker jeg ikke, at jeg har forandret mig særlig meget – eller at der er gået så lang tid. Nærmere som om, at uret på min arm er gået i stå, imens jeg lykkeligt og uvidende dansede igennem mine tyvere. Med fare for at lyde som en vag gammel dame, der gør klar til at skrive sit testamente så har det virkelig sat nogle tanker igang om, at jeg faktisk er ved at runde det her årti af mit liv af nu – selvfølgelig med vimpler og sløjfer – men dét forstår min hjerne bare ikke helt. Jeg ved nemlig ikke om jeg er dér hvor jeg havde forestillet mig, at jeg ville være på dette tidspunkt rent geografisk, karrieremæssigt og selvfølgelig mentalt.

Jeg har virkelig tænkt meget over de forestillinger og idealer der er omkring det dér med at blive “voksen”, og for nyligt læste jeg denne sætning et sted: “you’re growing older, not growing up”. Kender I den følelse? Jeg tænker lige lydløst videre, før det her indlæg bliver alt for dybfølt.

Heldigvis var entreen i mit 29ende år både farverig og fyldt med næsten alle de mennesker, jeg holder allermest af. Min bror havde lavet cheesecake, vi byggede hotdogs helt fra bunden med hjemmebagt brød, og ristede løg og syltede agurker fra eget køkken. Jeg fik en tur til Rom af mine forældre, musik og vin og massevis af blomster og kort med katte på og varme kram, samt diverse “voksengaver” og et spa-ophold i Malmö. Jeg kunne slet ikke ønske mig mere.




Krøllede tanker

28.

Sidste lørdag havde jeg fødselsdag. Jeg fyldte 28 år, og blev gennemfejret med pastelfarver og betænksomheder! Som enhver anden fødselsdag, hører det til med en hitliste eller to, jeg har bare ikke rigtig tiden til at få den skrevet. Derfor får I i stedet et referat af min dag i billeder:






Hverdags-dagbog, Krøllede tanker

Året Der Gik 2013.

Nu har jeg gået/siddet/løbet(!) og tænkt, og tænkt, og tænkt – udskudt, redigeret, fortrudt og omskrevet det her indlæg den sidste måned. Vi nærmer os efterhånden berøringsangst. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at min tid har været brugt andetsteds, men jeg synes at det er vigtigt at lave årslister af den uddybende slags, ligesom jeg gjorde sidste år og året før det. Det er nærmest terapeutisk at læse i mine gamle indlæg og føle, at jeg faktisk rykker mig lidt, oplever en masse og holder hvad jeg lover mig selv. Måske jeg bare lige havde brug for en blogpause. Læser I stadig med?

Jeg har opdelt mit 2013 i kategorier alt efter, hvad der var mest markant for året der gik: rejser, skole, job, festival(er), 27 (aldersmæssigt, ik?), sjov (vigtigt) og bloggen. Lad os tage den status:


År 2013 startede i Berlin, med hotelfest og glühwein, danskermiddag og konfetti i gaderne, efterfulgt af en dag med frysepizza og adskillige serier under fællesdyne. Jeg var stor fan af, at starte året i en anden by og har planer om at det gerne må blive en tilbagevendende tradition. Læs hele indlægget fra mit Berliner-nytår her.

Jeg købte lidt spontant et tilbud til Goa i Indien via TakeOffer, sammen med en veninde, og tog afsted i marts måned. Jeg har aldrig før været så langt væk hjemmefra(!), og det var farvekaos og faktor 50, krejlertalent, fugtig storbyvarme, naanbrød, sommerkjoler om natten og solnedgange i palmelandskaber. Nåhja, og mit livs værste solskoldning. En kæmpe oplevelse, som jeg er glad for at jeg fik, men som jeg ikke har brug for at gentage. Jeg drømmer om, at min næste eksotiske badeferie går vestpå til eksempelvis Mexico. Læs hele indlægget fra min tur til Goa her. Og så lige et resumé:

I april blev jeg tilbudt, at tage til Málaga og blogge for flyselskabet Vueling. Jeg skulle lave en guide til byen, ligesom jeg så ofte har gjort af egen frie vilje før (seriøst, tænk hvis man kunne leve af dét? fantastisk!) og anbefale et par steder som ikke var ækvivalenter til fordommene om grissefest, pensionister og Thomas Helmig. Málaga overraskede positivt, og var (endnu) en dejlig solskinspause midt i min eksamensperiode. Læs hele mit indlæg fra Málaga her.

Jeg afleverede min sidste eksamensopgave i maj, og tog direkte til lufthavnen og Barcelona. Anledningen var Primavera Festival, og dén vil jeg fortælle mere om senere i indlægget. Den søde pige på billedet, der har ligeså hvide ben som mig, skriver jeg speciale sammen med i øjeblikket. Dengang kendte jeg hende ikke så godt, men jeg syntes at hun var sjov og dygtig til spansk og havde god musiksmag – også selvom hun snorkede ret højt når hun fik Cava. Det var en god uge!

I juni måned rejste jeg alene til Tyskland, hvor jeg skulle blogge for Visit Germany. Konceptet var fem tyske byer på fem dage, og i hver by skulle jeg anbefale nogle forskellige kategorier af steder som var et besøg værd; Caféer, barer, turistattraktioner, butikker og lignende. Det foregik via Instagram og hashtagget #GermanyRocks og min sektion kan ses her. Jeg har ikke rejst så meget alene, men jeg tror at det var rigtig godt for mig, at prøve at gå på opdagelse solo i Berlin, München, Düsseldorf, Köln og Hamborg. Jeg lavede selvfølgelig også rejseindlæg til mig selv, som kan læses både her og her.

Hele min sommer tilbragte jeg i København, men da efteråret stod for døren bankede udlængslen også på, så jeg tog til Hamborg med en god veninde i hånden for at genopleve byen i en anden farvepalette, og besøge Reeperbahn Festival. Mere om den senere!

Og slutteligt var jeg en weekend i Budapest i december. Det var god mad og varm kaffe, kurbad og massage og sove-længere-end-længst, gåture og frostkolde kinder. Men tiltrængt. Læs hele indlægget om Budapest her.

Husk, at alle mine rejseguides kan findes her, og et par af dem er også tilgængelige på foursquare.


Ja, jeg læser stadig. I mit indlæg fra sidste år kunne jeg se, at jeg havde lovet mig selv at jeg ville aflevere mit speciale i december – men sådan gik det altså ikke. Forårssemestret brugte jeg på, at indhente de sidste ECTS points og tog derfor et dobbelt valgfag som hed ‘Digital Culture and Society’ hvor jeg skrev en helt udemærket opgave om overgangen fra objekt til adgang, når man snakker om musik. Den fik jeg 10 for. Jeg besluttede mig for, at holde sommeren fri for alt skolerelateret og starte på mit speciale i september i stedet – mest af dén grund, at jeg i så fald kunne koordinere det med den kloge krøltop (fra før) som jeg ville skrive sammen med.

Og nu er vi så igang, i flyvende fart. Faktisk afleverer vi om en måned, og det er sindssygt spændende og angstprovokerende, stressende, lærerigt og frustrerende på én og samme tid. En rigtig rutsjebane, hvilket også er grunden til at jeg ikke får opdateret så meget her for tiden. Når vi har afleveret d. 3. marts, skal vi til et mundtligt forsvar, og samtidig starter jeg med at arbejde fuldtid hos Universal Music.

… Flydende overgang, ikke? To et halvt år senere, arbejder jeg stadig på musikselskabet i den gule bygning på Christianshavn. På papiret (?) er min betegnelse social media manager, men i virkeligheden er det en jobbeskrivelse som spænder over lidt mere end Facebook og andre sociale platforme, og som løbende ændrer sig – hvilket jeg har det ret så fint med. Det sidste år har jeg arbejdet meget artist-specifikt, hvor jeg har lavet digitale projektplaner for udvalgte artister og fulgt dem i en tidsperiode. Det kræver meget research i online communities, for at finde ud af hvad der er efterspørgsel på, og samtidig at komme op med gode ideer og kreative koncepter til udførelse. Så på den måde har jeg også sørget for, at der blev skabt/leveret content til de mange profiler og at det blev formidlet klart og korrekt. Én af dem jeg har haft størst fornøjelse af at arbejde med, er Shaka Loveless, og dét fik jeg endda en flot platinplade for! Min første.

Jeg kan virkelig godt lide, at arbejde på den måde, og kommer også til at fortsætte med det for nogle andre artister i år. Så fedt! Hurra for en spændende branche.

2013 var også lidt af et festival år – det er garanteret blevet bemærket her på bloggen? Jeg var på SPOT Festival, Northside, Roskilde og Skanderborg med arbejdet, og ligesom jeg havde lovet mig selv i nytårsfortsæt, så var jeg også på et par (for mig) helt nye og udenlandske festivaler!


Primavera Festival i Barcelona var et kæmpehit. Billetten kostede cirka 1100 kroner, og plakaten bød på bl.a. Blur, Postal Service, Grizzly Bear, Local Natives, Tame Impala, Phoenix og Crystal Castles. Det var virkelig en god oplevelse, og jeg er så stormende forelsket i den by! Jeg skal heldigvis afsted igen i år. Læs indlægget om Primavera Festival her.


Jeg landede i København, og tog direkte til Distortion og farvekaos i byens gader. Det var nogle lune dage med rosévin, konfetti og massevis af bekendte ansigter i menneskemylderet. Jeg håber, at de får tøjlet konceptet så gadefesterne ikke forsvinder helt, for de er blevet en slags markør for sommerens start, men samtidig er de også ved at vokse sig helt ud af proportioner. Forhåbentligt afholder de en eller to igen i år. Læs mit indlæg om Distortion her.


I sommervarmen tog jeg cykler og veninder med i et tog til Tisvildeleje, hvor vi indlogerede os i en legoklods af et sommerhus, cyklede på græsmarker, spiste is og så billedskønne solnedgange til Musik i Lejet. For to år siden var festivalen gratis, men i ’13 var der en symbolsk billetpris, og i år er den så hævet til et par hundrede kroner. Jeg tager nok afsted igen uanset, for det var virkelig en dejlig weekend med gode forhold og de fineste danske bands, efterfulgt af strandfester og morgendis. Læs mit indlæg om festivalen her.


Traditionen tro åbnede Trailerpark Festival dørene op til Skaterbanen ved Enghave, tidligt på efteråret, hvor der var pyntet op til sjov og farveballade. Vi dansede til bl.a. Vinnie Who og Rangleklods og varmede os på lommelærker og i kreative hyggekroge. Læs mit indlæg om Trailerpark Festival her.


Slutteligt var jeg til Reeperbahn Festival i Hamborg, som i høj grad er en branchefestival, men som også byder på massevis af seje nye bands og gode spillesteder. Billetten kostede cirka 500-600 kroner, og man kan komme dertil på få timer med tog. Hamborg er den hemmelighed som folk glemte at dele med dig, en vanvittigt fed by der summer af kreativitet, kaffeduft og skæve typer. Jeg skal helt klart tilbage igen! Vi så Shout Out Louds, Ásgeir Trausti, Highasakite, Barbarossa og Kate Boy, Tunng og Fanfarlo. Heriblandt var nogle af de bedste koncerter jeg har været til i år 2013 (altså, udover Justin Bieber i Parken, ikke?). Læs hele mit indlæg om Reeperbahn Festival her.

I april fyldte jeg 27, med en overraskende ro og en ambition for min nye alder om, at prøve en masse nye ting. Det vil jeg sige, at jeg fik gjort. Min fødselsdag var pastelfarvet, i min yndlingskjole og fyldt med de sødeste venner. Jeg fik Verdens Flotteste Lagkage nogensinde (!) og blev fejret på fineste vis fra morgenstunden, da det var en helligdag, med ostemadder, gaver og en sving-om i forårsnatten.

Desuden fik jeg lidt af en post-fødselsdags surprise hos mine forældre, hvor der hang vimpler i haven og var forberedt en sublim hangover-frokost med pølsehorn og cola og en håndfuld af mine favoritsmil – samt en drøm af en chokoladekage, som Anne Au Chocolat havde kreeret. Lyserød glasur og kattepoter, hvad mere kan man ønske sig? Hvis det bliver ligeså trävligt at fylde 28, så glæder jeg mig allerede stort! Læs indlægget om min fødselsdag her.

Andre begivenheder som er værd at nævne, for året der gik, var alle de (tema)fester, madklubber, kagedage og andre sjove arrangementer, som vi holdt i min vennekreds. Dét er vi faktisk rigtig gode til! Det er vigtigt at have det sjovt. Bare lige for at nævne et par stykker;


Vi holdt dobbelt-fødselsdag med “Black & Yellow”-tema i januar. Læs indlægget her.


Februar bød på den obligatoriske fastelavnsfest, som altid ender med dans på møblerne og kamp til stregen om den bedste udklædning. Jeg har tidligere været udklædt som David Bowie og Dropbox. I 2013 var jeg Power Puff Girls sammen med to veninder. Læs indlægget her.


Den bedste måde, at sende venner afsted til udlandet på er som regel ved at indtage massevis af sukker, også kendt som #rejsekage. Og 2013 var ikke nogen undtagelse. Jeg sender jævnligt mine rejselystne venner afsted til længerevarende eventyr i den store verden, men heldigvis er de alle gange kommet hjem igen. Her er et indlæg fra marts måned, om den dersens rejsekage.


Med sommeren fulgte der også massevis af udendørs middage og sammenskud på Nørrebros grønne arealer. Vi skød solskinsmånederne solidt igang hjemme hos Linn og jeg, og grillede os igennem Skt. Hans og juli og langt ind i sensommeren. Jeg elsker de lyse aftener og lysten til spontanitet, som København indbyder til med sine korte cykelafstande.


En sidste ting jeg lige vil fremhæve, som gjorde at jeg kom stolt ud af 2013, var den store make-over hjemme i stuen som jeg har gået og pønset på i længere tid. Jeg har for eksempel altid drømt om et rundt spisebord, og da jeg fandt et flot ét på Den Blå Avis til ingen penge var min lykke gjort! Desuden fik jeg revet tapet ned og ommøbleret, så der nu føles mere hipster-hyggeligt (ikke mit eget ordvalg), rummeligt og lyst. Læs indlægget om det her.

Og sidst, men slet ikke mindst, må jeg nok også hellere sige lidt om bloggen. I år 2013 udloddede jeg koncertbilletter, bl.a. til Frost Festival og nogle af mine yndlingsbands; Shout Out Louds, Washed Out, Cayucas og Blackbird Blackbird i samarbejde med Vega. Man kunne vinde en god bog, og tur til Trailerpark Festival og desuden et abonnement til Spotify. Jeg valgte at blogge for Vueling Airlines og Visit Germany, og derudover samarbejdede jeg med BOSE Soundlink og Little Sun. Jeg har ikke fået noget økonomisk udbytte af dette, men har valgt at gøre det fordi jeg – udover at få dækket alle omkostninger – syntes at det lød spændende og følte at, jeg kunne stå inde for det, samt lære noget af det. Min blog er bannerfri på snart tredje år, og det er jeg stolt af. Men et lille sponsoreret indlæg i ny og næ ser jeg ingen skade i.

I 2013 gav jeg interview til blog-land, og så blev jeg også nævnt i Alt For Damerne. Jeg tog mig tid til at redesigne hele bloggen, og fik i samme omgang lavet en side kun til rejseguides, og en til festivaler. Samtidig valgte jeg også, at oprette mig på Flattr for at undersøge muligheden for om mikrodonationer var en mulighed, som mine besøgende kunne finde på at benytte.

Og hvad så nu? Jamen, jeg har allerede et par konkurrencer i ærmet til foråret, og er i dialog omkring forskellige nye samarbejder. Samtidig må jeg ærligt indrømme, at blogtid er blevet en mangelvare i min tilværelse. Jeg har gjort mig mange tanker om, hvad jeg gerne vil med bloggen, og hvilken retning den skal gå i, for når man oplever succes med dét man kreerer så stiger ens forventninger til sig selv og sit indhold også. Jeg har en ide om, at det ville klæde siden med noget mere hverdagskrymmel, og samtidig er jeg i mentalt limbo da jeg ikke rigtig kan vurdere om man skal stoppe imens legen er god. Jeg redigerer og koder det hele selv, og det kan derfor være ret tidskrævende at producere alt dét, man gerne vil. Jeg tænker lige lidt videre…

Hvis I har nogle særlige ønsker, forslag, ideer, samarbejder eller spørgsmål skal I selvfølgelig altid føle jer velkomne til at efterlade en kommentar eller kontakte mig pr. mail  tambourinesam@hotmail.com.

2014, kan du slå dén?

Krøllede tanker

Jeg synes jeg sidder fast.

Man skal huske at sige tak! Tak for lån, tak for mad, tak for hjælpen, tak for kaffe, tak for sidst.

I sidste uge fik jeg to pakker Merci (jeg elsker klichéer) og på den ene stod der ‘tak for bloggen’ og på den anden stod der, at jeg skulle give den videre med mit eget tak på. Så den får I virtuelt (tag et stykke og send den videre) med et kæmpestort krammetak for, at I gider at følge med, løfte mit humør og motivere mig til at skrive. skrive. skrive.

Det kan holde mig kørende til langt ud på natten for at nørkle et indlæg sammen og løfte enhver regnvejrsdag, at læse jeres kommentarer (især Vivi, Nanna, Ida, Malou, ‘Uden Relevans’ og Marian lægger jeg konstant mærke til), jeres likes og Instagram-hjerter, og at opdage, når jeg får trafik fra store sejhedsbloggere som Sneglcille, Linda, Emilie og Christiane. Jeg føler mig faktisk rigtig heldig!

Når det så er sagt, så tror jeg at jeg er ved at ramme den obligatoriske og halv-årlige mur. Derfor overskriften.
Bloggen er blevet så meget en del af min hverdag, mine rutiner og min bevidsthed at jeg stiller højere og højere krav til mig selv – og den. Og det er lidt problematisk når der inderst inde i mig bor en lille, usikker pige som har brug for feedback og ideer. Selvom hun er selvstændigt anlagt, har hun behov for hjælp til at træffe beslutninger og vide om dét hun gør er okay. Jeg lærer stadig, og det føles som om at jeg har mere på spil nu hvor bloggen har etableret sig. Derfor har det mest handlet om musik den sidste måned; Dét er vidst nok dét som jeg er bedst til.

Så, måske, hvis jeg må bede Verdens Sødeste Læsere om en ting – hvor ligger balancen? Hvad er de gode og dårlige tamburin-slag? Hvordan har I det med konkurrencerne, og de samarbejder jeg har opsøgt til bloggen? Hvad er en god mængde indlæg på en uge? Og især til fyrene der læser med (for jeg ved, at I er der, selvom I er stille!); Er det musikken som trækker jer herind, eller hvordan kan jeg gøre jer glade – og måske mere synlige?

På forhånd rigtig mange t a k!

(PS: Hvis det er okay med jer, så giver jeg den rigtige, fysiske chokolade til mine Virkelige Venner – de fortjener den nemlig også, for at passe godt på mig i mine stressede perioder og at dele grin, hjælp, gode råd og blogoplevelser med mig)