Browsing Category

Rejseeventyr

Rejseeventyr

Throwback Thursday: Island i 2007.

Træd ind i tidsmaskinen, for vi skal langt tilbage i dag! 6 år faktisk. Dengang havde jeg ikke nogen smartphone, jeg var lige kommet på Facebook og mit kompakte digitalkamera havde ikke mange megapixels at blære sig med. Jeg var på Island med min (islandske) veninde Anna, som jeg har kendt siden vi var små, og hendes familie. Derfor boede vi privat, kørte lange ture, luftede hunde, tog på loppemarked ved havnen og andre hverdagsting, og af selvsamme grund har jeg faktisk ikke (tids)lommen fyldt med gode tips til Island udover de obligatoriske seværdigheder – og at medbringe en person med et kørekort som ikke er bange for firehjulstrækkere. Ellers er det nemlig ret besværligt, at begive sig rundt.



Jeg husker det som om, at Den Blå Lagune gjorde størst indtryk på mig selvom alt (alt!) hvad vi så på Island var helt fantastisk og overdådigt, på den der natur-måde som jeg også skrev om da jeg var i Irland. Den Blå Lagune er en af de mest populære turistattraktioner på Island, og med god grund. Man bader direkte i det varme saltvand fra undergrunden, omgivet af lavasten, og vandets mange mineraler er gode for huden. Jeg følte mig som et putteklart barn da vi kom ud derfra:

Vi brugte en hel dag på at køre på turist-udflugt i Annas onkels minibus, hvor vi både så vulkankratere og Geysir-kilden hvor den aktive gejser jævnligt er i udbrud med en 20m høj vandsøjle, samt Islands mest kendte vandfald Gullfoss. Dén dag var det så koldt, at græsset var frosset til is og man fik svimlende brainfreezes når man trådte ud af bussen.



Én af de sjovere og typiske hvordan-endte-jeg-her?-oplevelser (som jeg har talent for at havne i) var dén dag vi besluttede os for, at stå ugudeligt tidligt op for at besøge en slags hestefarm-møder-rideskole midt i bjergene, og hoppe i flyverdragter (hvad ellers?) og tage med på en ridetur. Jeg har gået til ridning da jeg var lille, men nok mest fordi at alle de andre piger gjorde det, og jeg kunne faktisk ikke helt forlige mig med dyret dengang. Så den smed mig af, og så har jeg været sur på heste (og lidt nervøs omkring dem) lige siden. Men dén lille fede pony jeg fik på Island kunne ikke gøre nogen ondt, og ville altså hellere gnave græs end at vise mig rundt. Det lykkedes somehow, og så gik der ren action-man i den hvor vi red igennem floder og naturområder. Meget flot. Meget autentisk. Og meget ondt i ryggen bagefter.

Jeg er ikke helt sikker på, at vi kender hinanden godt nok til at I kan få billedet af mig på hest i flyverdragt.

På grund af de mange varmekilder, har Island massevis af frodige drivhuse og udendørs svømmehaller som har åbent til langt ud på aftenen – hvilket vi benyttede os meget af deroppe. Især dem med vandrutchebaner var gode! Selvfølgelig tog vi også til Reykjavik og shoppede og drak en øl eller to – men da jeg var deroppe før hele finanskrisen slap sine sorte økonomiske skyer løs udover den kølige ø, var alting virkelig dyrt. En stor fadøl kostede vel omkring 75 kroner. Pyh.

Det sidste jeg vil fortælle jer om var da vi besøgte nationalparken Thingvellir som, igen, er en af de mest populære attraktioner på Island. Det helt specielle ved dén, er dalen hvor de tektoniske plader fra henholdsvis Europa og Nordamerika møder hinanden og man kan stå med en fod på hver(!). Området er stadig aktivt, hvilket betyder at pladerne med årene stadig trækker sig fra hinanden, og skaber sprækker i klipperne og vandet. Det lyder nærmest science-fiction agtigt, men er i sig selv ret fantastisk, det var desværre bare meget overskyet da vi var derude:




Er der nogen af jer som har været på Island, og set noget af det samme som mig? Jeg drømmer stadig lidt om at tage derop igen i forbindelse med Iceland Airwaves, som er en festival der afvikles hvert år i november.

Rejseeventyr

Throwback Thursday: Lissabon i 2008.

Efter den pæne respons på sidste uges tidsrejse, så skal turen i dag gå til Portugal og 2008!

Jeg vidste ingenting om Lissabon da jeg fløj afsted på den nysgerrige solskinstur, direkte fra et vådt London i juli måned. Byen er for det første helt fantastisk at flyve indover, da det kuperede terræn som den er bygget på fik det til at ligne en milliard små Lego-huse med rødbrune tage i flere niveauer. Derfor skal man også tage nogle gode sko med, og forberede sig på stramme lår, sidestik og nogle vanvittigt smukke udsigter;
 

Vi boede i Bairro Alto (direkte oversat “øvre bydel”) som af min opfattelse var Lissabons svar på Berlin (selvom jeg godt ved, at det er lidt fyfy at lave den slags sammenligninger). Om dagen gik vi på opdagelse i de mange smalle brostensgader, drak kaffe og fotograferede farverige hjem, altaner og klistermærker på væggene. Der var en hel masse selvstændige butikker og vildt gode spisesteder (jeg kan faktisk ikke huske, at have fået så god fisk andre steder i mit liv – måske lige med undtagelse af på Island). Om aftenen åbnede barerne deres vinduer for at og servere drinks dén vej, så der opstod små gadefester i den varme sommernat, hvor man kunne sidde på kantstenene med sin(e) mójito(s) og glemme hvad klokken var.

Hvis man besøger Lissabon, skal man også besøge Castelo de São Jorge som er den gamle borg på toppen af byens højeste bakketop. Jeg husker gåturen derop som sindssygt lang og varm, men det hele værd. Man kan se alt deroppe fra, på den der mindblowing top-of-the-world-agtige måde som ikke kan lade sig gøre herhjemme (med undtagelse af Rundetårn). Måske er det dét med, at mit barnlige instinkt elsker når storbyer ligner legetøj fra oven, men det er altså så dybt fascinerende med den slags overblik hvor man kan skimme alle bydelene og detaljerne fra fugleperspektiv;

Derudover skal man tage sporvognen til forstaden Belém, hvor der er botaniske haver, havnepromenade og nogle af de vigtigste attraktioner – blandt andet stenblokken med de mange opdagelsesrejsende, klosteret Mosteiro dos Jerónimos og selvfølgelig det berømte konditori som serverer Pastéis de Belém. Den er så populær, at der var kø udenfor bageriet!


Parque das Nações er også et eftermiddagsbesøg værd. Området blev bygget i forbindelse med Verdensudstillingen ‘Expo 98’ og er mest af alt en arkitektonisk overlegen del af Lissabon, især hvis man er til havpromenade, glasfacader og svævebaner;



De dage hvor vi ikke var på sightseeing, tilbragte vi bl.a. til endagsfestivalen ‘Super Bock Super Rock’ hvor vi så Beck, Duran Duran og Mika. Rimelig tilfældigt line-up, men jeg ved at bl.a. Depeche Mode og Arctic Monkeys har spillet der efterfølgende, og billetten var virkelig billig, så hvis man er i området i juli kunne det være et fint afbræk, da festivalen blev afviklet på stranden! Nærmest en garanti for succes og god atmosfære, vil jeg mene.

Det var forholdsvis nemt og billigt komme ud af byen, vi betalte vidst 1 euro for en togbillet og susede langs kystlinjen, hvor man kunne stå af ved det ene strandstop efter det andet. Vi valgte dét som lå længst ude, cirka en halv times kørsel, Cascais, hvor man snildt kan bruge en hel dag på at dase i sandet, spise fisk og skaldyr, og gemme sig i palmernes skygge før man tager tilbage til byen.

Lissabon minder mig ikke om nogen anden hovedstad jeg har besøgt, den er både smuk og skæv, gammeldags og topmoderne. Der er brede boulevarder i det centrale Baixa, autentiske brostensgader og portugisisk hverdag i Alfama, lidt som i Barcelona, blåt hav og frodige detaljer som i Kroatien, historiske monumenter, sporvogne, natteliv, kreativ summen og mest af alt en helt særlig charme. Jeg vil vædde med, at der er meget mere at komme efter end hvad jeg nåede at se og opleve i den uge jeg var der, og jeg har en klar ide om at jeg skal tilbage igen.

Er der nogen af jer som har været i Portugal, og set noget af det samme som mig?

Rejseeventyr

Throwback Thursday: Belfast & Dublin 2010.

Jeg har fundet en masse ‘gamle’ billeder frem på min eksterne harddisk fra før jeg havde blog og Instagram, og jeg synes egentlig at det er lidt synd hvis de ikke bliver delt – så jeg kommer til at blogge et par Throwback Thursdays de kommende uger med tips og billeder fra bl.a. Irland, Island, Portugal, Italien og Spanien. Jeg havde ikke et spejlrefleks kamera back then, så de er ikke af ligeså arrogant-god opløsning som noget af det nyere jeg har postet men.. se nu bort fra det! Jeg håber, at mine tips kan bruges uanset.

Tilbage i foråret 2010 var jeg i Irland, omkring fire dage nordpå i Belfast og efterfølgende et par dage i Dublin. En virkelig god kombination af bad-ass natur og storbyferie, med kun tre timers bustur imellem.

Jeg husker Belfast som en ret alsidig by, hvor man indenfor meget kort afstand kunne veksle imellem kommercielle shoppingcentre til smukke, fredfyldte parkområder og afternoon tea på The Merchant – og til totalt smadrede kvarterer med efterladte bygninger og kriminalitet. Vi boede privat derovre, og det var helt klart mit indtryk at der var steder man helst ikke skulle færdes alene og/eller sidst på dagen. Så vidt jeg ved har de nemlig stadig nogle problemer med clashes imellem protestanter og katolikker som deler byens kvarterer i to.

Når det så er sagt, gjorde Irland virkelig indtryk, en anti-natur-type som mig der er opvokset i København kan godt få lidt af et kulturchok når man kommer ud med en bus og bliver sat af midt i bølgebrus, hestevrinsk, frisk luft, og… det her:

Området med de fem/seks-kantede sten hedder Giant’s Causeway og er en del af UNESCO. De er skabt af lava og vand, og er lidt af et naturfænomen som er ret fantastiske at kravle rundt på – der hører også et sagn til irsk mytologi om, at det er en bro som blev skabt (og ødelagt) af kæmper. Hvis man tager til Nordirland er det must-see og stadig noget af det vildeste jeg har oplevet!

Dagsturen med paddy wagon gik også til Derry (Londonderry) – den historiske by omkranset af mure, som stadig bærer visuelt et præg af minderne om Bloody Sunday med bl.a. små kors plantet hist og pist iblandt de mange dystre vægmalerier.

Udover de vigtige, historiske sights er der desuden massevis af gode butikker i Belfast – især vintage og genbrug.

Dagene i Dublin fremstår lidt mere sløve og uklare for mig, jeg kan faktisk ikke helt huske hvad vi så og lavede udover at gå lange ture, kigge på antik-butikker, spise god mad, drikke cider og inspicere nattelivet. Men er det egentlig ikke også dét man skal på en ferie? 🙂

Er der nogen af jer som har været i Irland, og set noget af det samme som mig?

Festival, Rejseeventyr

Guide til Hamborg og Reeperbahn Festival.

Omkring middagstid sidste torsdag hoppede vi på Tysklandstoget akkompagneret af billigkaffe, blå himmel, flødeskums-skyer og køligt solskin hele vejen til Hamborg. Det tog cirka fire timer – og udover den meget fine intro vi fik af vores AirBnB-host var byen tilpas nem og hurtig at orientere sig og finde rundt i. Gaden vi boede i var pakket ind i en grøn hule af træer og altaner, køkkenet var dekoreret med vimpler og udsigten fra femte sal strakte sig langt udover byens tage.
 



Området vi boede i hed Eimsbüttel og kan nok bedst sammenlignes med Frederiksberg. Der var ret så pænt og stille, men min favoritdel af Hamborg var, og er, altså Karolinenviertel der kan beskrives som et slags mini-Berlin med grafitti, fortovscaféer, billige aftendrinks, genbrugsbutikker, farvede bænke, sirlige krummelurer, klistermærker og rodede restauranter. Som jeg bedst kan lide det.

Anledningen til at vi var i Hamborg var først og fremmest nysgerrigheden for Reeperbahn Festival, som afvikles hvert år i september på byens mange alternative spillesteder, spredt ud omkring dén gade der hedder Reeperbahn. Overordnet er den ret kaotisk og forfærdelig at opholde sig på, men til gengæld ligger der nogle virkeligt fede undergrundsklubber (bogstaveligt talt, man skulle ned igennem en slags lem i asfalten) hvor vi bl.a. så Delorean på Mojo den første aften – efterfulgt af Ásgeir Trausti og Highasakite på krimiteatret ‘Imperial’.


Ásgeir er egentlig fra Island, han spillede hele sin koncert på engelsk selvom jeg syntes han burde holde sig til sit eget charmerende og elverlignende sprog. På trods, var han alligevel i top tre over de bedste koncerter jeg så de dage. Det lille teater kunne rumme knap 200 mennesker, og kulisserne fra den sædvanlige forestilling stod uberørte i baggrunden gennem hele koncerten som det æstetiske prik over i’et på en virkelig nærværende og skrøbelig ‘forestilling’.

Nogle af koncerterne fandt fx sted i et klubhus der tilhørte det lokale fodboldstadion, og i en gammel betonbunker hvor man skulle tage en elevator op på toppen for at finde koncerten. Vildt spændende! De fleste steder var der både god lyd og fantastisk stemning – og om torsdagen nåede vi desuden lige akkurat at fange slutningen af Shout Out Louds-koncerten på det største spillested, Docks, hvor lysene var regnbuefarvede og de svenske dansesko sad løst.

Anden aften på festivalen så vi to koncerter i træk på Prinzenbar, et virkelig flot rum med kuppelformet loft og stuk, et overdimensioneret spejl bag baren og en hyperaktiv discokugle. Vi vippede med hovederne og knipsede i takt til Barbarossa’s følsomme og minimalistiske elektropop, efterfulgt af dansefest med Kate Boy som muligvis var årets bedste og sjoveste koncert – også selvom jeg ikke kunne se noget som helst på det tætpakkede gulv! Bartenderen fortalte mig desuden, at stedet var fra 1880’erne og at de nogle gange holdt 300-personers-raves derinde hvoraf hans længste vagt bag baren havde varet 26 timer i streg! Tyskland, hvor får du den energi fra?


Den tyske nat var fyldt med liv og kulørte lamper da de kylede os ud, så vi samlede en flok af helt nye venner uden navne, med dét tilfælles at ingen var klar til at gå hjem efter koncerterne, og sammen gik vi på opdagelse i St. Pauli-områdets mange hyggelige sidegader. Helt klart at foretrække, hvis man skal på bar eller pubcrawl.

Lørdag eftermiddag brugte vi på loppemarkedet Antik- und Flohmarkt Flohschanze på Neuer Kamp hvor solen skinnede og der duftede af støv. Man kunne finde alt fra små charmerende blikæsker til musik og bøger, tøj og gamle fotografier med ukendte historier. Loppemarkedet finder sted hver lørdag til kl. 16.

Om aftenen var pulsen i hviletilstand og vi nøjedes med de mere hyggelige koncerter. Den første var på spillestedet Knust med folk-bandet Tunng, og som det allersidste og ret-så-perfekte musikalske punktum så vi Fanfarlo i et cirkustelt (indgangen lignede nærmest et dukketeater!) med højt til loftet, runde borde, Talking Heads-referencer og saxofon så teltdugene rykkede.



Jeg nåede at få et meget bedre indtryk af Hamborg end sidst jeg var der (især fordi at det virkelig klædte byen at hygge den af med Mathilde og Esben, og de andre velkendte Københavneransigter som vi mødte dernede) og konklusionen er, at jeg gerne vil besøge den igen. Modsat Berlin ligger alting meget tæt, og det gjorde byen hyggelig i det format man kan kalde en weekend-getaway, hvor man faktisk ikke gider spilde tid på transport og dét med at finde rundt og fare vild. Jeg kan egentlig meget godt lide, at den havde lidt Århusvibe med overskuelige gå-afstande.

Udover de mange inspirerende spillesteder ligger der nogle sindssygt hyggelige caféer og kaffebarer, kunstmuseer og grønne områder – og så er der selvfølgelig hele havneområdet hvor det er obligatorisk med en sejltur i solen! Byen gjorde sig godt i efterårspaletten, men det blev virkelig koldt om natten så husk lige en ekstra trøje hvis du påtænker at tage derned i de rødbrune måneder.

Jeg har tilføjet et par gode steder til min Tysklandsliste på Foursquare som I er velkomne til at låne!

Rejseeventyr, Sponsoreret indlæg

Tyskland rundt: Düsseldorf, Köln og Hamborg.

Efter en dag i München gik turen meget tidligt til Düsseldorf, der på trods af ballonvelkomst og airtrain i lufthavnen, slog mig som en ret kedelig by. Ni timer skulle fordrives, og udover transporttiden blev de brugt i butikker og nær vandet ved Kö-park, som bød på skyggepauser og sommerdufte. Derudover hjalp foursquare mig med at finde den sødeste café, med navn og logo i bedste tatovørstil, og en lang gåtur igennem centrum og Altstadt hjalp også på behovet for farveindtryk.


Tyve minutters togtur senere befandt jeg mig over hustagene i sommerlune Köln, som overraskede mine uvidende fordomme med skæve sidegader, grafittimalede vægge og charmerende gemmesteder. En gåtur i det Belgiske kvarter, hvor jeg boede, berigede min aften med selvstændige og vimpelpyntede butikker, barbershops, rodede caféer, frozen yoghurt, snaksagelige tjenere og udendørsservering, så jeg ikke kunne dy mig for at sammenligne byen med Berlin. Dér skal jeg helt sikkert tilbage med et par venner under armen.


Den efterfølgende dag tilbragte jeg i selvsamme område, hvor jeg stødte på pæne husmure, en elskværdig müsli-café, en ballonbutik og massevis af flora og farvekaos i gadebilledet – lige som jeg bedst kan lide det! Folk drak deres søndagskaffe imellem træer og nedslåede parasoler, og så nåede jeg også lige akkurat at se Kölns domkirke, før jeg tog et tog videre til Hamborg.



Mit hotelværelse i Hamborg var et af de bedste, jeg nogensinde har boet på. Og selvom det var svært fristende med en stay-in aften, så gik jeg alligevel ud og spiste vietnamesisk og studerede svaner og tysk solnedgang – nok mest fordi at trætheden overmandede mig, og jeg ikke rigtig vidste, hvor jeg skulle begive mig hen i den femte og sidste by. Jeg ville egentlig gerne have haft længere tid i Hamborg, for min søndag gik mest med skuffelse over lukkede butikker, men jeg nåede at opdage det fantastiske alternative farvelade-hood Karolinenviertel, og en håndfuld gode kaffebarer efterfulgt af en gåtur langs industrihavnen, som blev prydet med sommerforelskede kærlighedslåse.

Nåja, og så endte jeg midt i et motorcykeltræf, hvilket ikke burde komme som en overraskelse for nogen da det typisk er den slags der sker for mig.


Alle stederne fra min tur rundt i Tyskland kan du selvfølgelig finde på foursquare, og så er de selvfølgelig også blevet samlet hos Visit Germany som jeg har lavet hele projektet i samarbejde med.

Rejseeventyr, Sponsoreret indlæg

Tyskland rundt: Berlin og München.

Jeg er hjemme igen fra min tur rundt i Tyskland! Visit Germany’s rejseblog er stadig igang med at blive stablet på benene, og der er et hold af andre bloggere som skal afsted i næste uge og bidrage med mere indhold, så jeg tror lige at jeg venter med at give jer linket til alt er samlet dér. Men, i hvert fald, så har jeg taget en masse fotos til min egen blog også – og dem skal I ikke snydes for.

Mit første stop på turen var i sommerlune Berlin, som tog imod mig med åbne arme og blå himmel. Jeg gjorde et hurtigt obligatorisk visit i en af genbrugsbutikkerne, hvorefter jeg tog ud for at se Barbie’s Dreamhouse Experience med cirka 10 hvinende og turbo-løbende tøser, hvis alder svarede til en tredjedel af min. Men det var ok. Vi kunne identificere os med hinanden. Min dag sluttede af med middag med en af mine gode Berlin-residerende venner, spontane øl ved vandet i Kreutzberg og en lille bar-crawl med en anden ny musikglad ven, som jeg fik på Primavera Festival.

Jeg sov kun to-tre timer før vi fløj videre til München (dumt) som var en meget ren, grøn og pæn by med brede fortorve, cykler, mænd i blazere og damer i pressefoldede bukser. Jeg startede med at tage turist-ruten igennem centrum, for at finde kaffe og wifi, og på min tur så jeg domkirken og ‘Schrannenhalle’ (en slags torvehaller med grønt, olier, brød, delikatesser og lignende) samt Viktualienmarkt som også var alt fra blomster- til øl/madboder. Jeg opdagede ved et tilfælde endnu en fin genbrugsbutik, og derefter overgav jeg mig til græsplænen og de rislende (kunstige) vandfald i Englischer Garten. Hele området omkring Türkenstr. var fyldt med sjove og hyggelige caféer, men jeg belønnede mig selv med en burger på Hans Im Glück da jeg var færdig med at genoplade, og studere andefamilier, egern og balloner i parken.
 


Fortsættelse følger med Düsseldorf, Köln og Hamborg 🙂

Rejseeventyr, Sponsoreret indlæg

#GermanyRocks

I resten af denne her uge skal jeg gæsteblogge for Det Tyske Turistråd. Det betyder, at jeg skal besøge fem tyske byer på fem dage (meget Rihanna-agtigt, hæhn?) og komme med mit bud på de bedste caféer, butikker, spillesteder, områder, restauranter, slikbutikker, parker, hemmeligheder og lignende. Det er meget spændende, for jeg har kun besøgt Berlin ud af de fem, og jeg aner faktisk ikke rigtig hvad jeg skal forvente af de andre byer! Men jeg tror at det er en god udfordring for min nysgerrighed og lidt af en treat for min rejselyst. Mit program byder på Berlin, München, Düsseldorf, Köln og Hamborg. Måske I kan være behjælpelige med nogle tips til mig allerede nu?
 

Den lille dinofyr kender I måske fra Linn’s blog – men jeg har besluttet mig for at tage ham med mig. Jeg er nemlig (stadig) lidt nervøs for det dér med at rejse helt alene. Jeg kommer til at samle hele rejseguiden på min egen blog, men undervejs vil man primært kunne finde mig her, her og der og på tagget #germanyrocks. Turen starter sådan for real på onsdag (i morgen!) og dér skal jeg nok poste linket til selve rejsebloggen. Lad mig vide hvad I ved om de tyske byer, eller om nogle af jer befinder jer dernede af og vil drikke en kop kaffe med mig!