Her kommer et lille tip til alle upcoming musikere og hjemmeproducere; Spinnup! Det er navnet på en ny digital distributionstjeneste som for nyligt er blevet lanceret i Danmark, og som alle DIY-musikere kan benytte til selv at udgive sin musik på bl.a. Spotify. Oprettelsen er gratis, så man kan nemt logge på og se sig omkring, og hvis man beslutter sig for, at uploade sine sange betaler man for distributionen af fx. ét enkelt track, en EP eller et helt album. Det koster mellem 10-40 euro/året, og så beholder man også selv rettighederne til musikken. Som I ved, spiller jeg ikke selv musik, men jeg har arbejdet med vækstlaget i den danske musikbranche i en sjat år nu – og jeg synes stadig, at noget af det meste spændende er hvordan nye navne ‘opdages’ og kommer frem (og måske selv være med til at finde dem) 🙂
Videoen her forklarer konceptet lidt mere detaljeret:
Én af de vinkler ved Spinnup som er særligt smart er, at der er tilknyttet et team af udvalgte talentspejdere som holder udkig på platformen efter musikere som (de mener) kan noget ekstra særligt. Talentspejderne er jævnligt i kontakt med Universal Music som de videreformidler de ukendte talenter til, og på den måde er der chance for at få en helt oldschool pladekontrakt, og på den måde få sin musik ud til et endnu større publikum.
Spinnup har haft stor succes i Sverige, så jeg glæder mig til at se hvad det kan i Danmark, og om det nye digitale perspektiv på at opdage bands vil byde på noget helt særligt, ligesom det tidligere er sket med MySpace, Soundcloud og YouTube (Justin Bieber <3<3).
Hvad tænker I?