Hverdags-dagbog

Feedback.

Kære jer, som læser med.

Jeg har brug for noget feedback. Jeg opdagede nemlig tilfældigvis at jeg ligger nummer 13(!) på den danske Bloglovin’ liste over General Lifestyle. Dét gjorde mig glad! Men. Jeg vil jo gerne have at min blog skal være endnu bedre og skarpere og bare sådan all-over spændende og sjov.

Så hvad gør jeg?

Jeg har tænkt på, at jeg kunne skrive noget oftere og mere, være bedre til at lave portfolie-indlæg, flere musikanbefalinger – eller vil I hellere se mit tøj? Jeg kan også et par opskrifter og rejsetips, og ifølge kommentarstrømmen kan I bedst lide når jeg er ærlig og personlig. Jeg vil bare hjertens gerne vide hvad I foretrækker, savner eller hvad I synes kunne være allermest fint herinde, så bloggen kan blive bedre – og jeg måske kan erobre en 12. plads på listen.

På forhånd tak, og god weekend!

(PS. Derudover kører mit domæne tambourinesam.dk nu uden problemer! Stort hurra, og en lille fanfare – jeg har nemlig haft rigtig mange problemer med, at det var stædigt og viste blogspot-adressen alligevel. Sejrsdans – den slags med armene over hovedet!)

Forrige indlæg Næste indlæg

Der er mere fra samme hylde her: