Rejseeventyr, Sponsoreret indlæg

#GermanyRocks

I resten af denne her uge skal jeg gæsteblogge for Det Tyske Turistråd. Det betyder, at jeg skal besøge fem tyske byer på fem dage (meget Rihanna-agtigt, hæhn?) og komme med mit bud på de bedste caféer, butikker, spillesteder, områder, restauranter, slikbutikker, parker, hemmeligheder og lignende. Det er meget spændende, for jeg har kun besøgt Berlin ud af de fem, og jeg aner faktisk ikke rigtig hvad jeg skal forvente af de andre byer! Men jeg tror at det er en god udfordring for min nysgerrighed og lidt af en treat for min rejselyst. Mit program byder på Berlin, München, Düsseldorf, Köln og Hamborg. Måske I kan være behjælpelige med nogle tips til mig allerede nu?
 

Den lille dinofyr kender I måske fra Linn’s blog – men jeg har besluttet mig for at tage ham med mig. Jeg er nemlig (stadig) lidt nervøs for det dér med at rejse helt alene. Jeg kommer til at samle hele rejseguiden på min egen blog, men undervejs vil man primært kunne finde mig her, her og der og på tagget #germanyrocks. Turen starter sådan for real på onsdag (i morgen!) og dér skal jeg nok poste linket til selve rejsebloggen. Lad mig vide hvad I ved om de tyske byer, eller om nogle af jer befinder jer dernede af og vil drikke en kop kaffe med mig!

Previous Post Next Post

Der er mere fra samme hylde her: