Rejseeventyr

Go go GOA!

Jeg er i skrivende stund på vej til sol og varme, strand og sand, karry og ferie! Jeg købte nemlig (lidt spontant) en meget billig tur sammen med en af mine yndlingsmennesker for ikke så længe siden. Og nu er vi på vej. Jeg har aldrig været så langt væk hjemmefra før, men jeg har besluttet at jeg skal se og prøve nogle nye ting i år – også selvom det er varmt, nyt, farligt og spændende. Jeg havde rigtig slem flyskræk for bare 5-6 år siden, så jeg er vildt stolt af mig selv – at jeg er blevet så god til at kontrollere det, og tager til Indien! Helt uden at være bange. Udover, for mit mastercards velvære.

En af mine yndlingskolleger skal også afsted, så vi har koordineret indlogering på det samme hotel som om vi var en lille, dansk, solskoldet afbudsrejsemafia. Jeg håber at man kan møde elefanter og svømme med fisk. Som en havfrue. Det har jeg nemlig læst, at man kan! Jubiiii! Hvor er det bare spændende!

Jeg har selvfølgelig forberedt både musikmandag og fredagsfavoritter til jer i systemet, og på Facebook, så bloggen står altså ikke helt stille bare fordi jeg gør 🙂 Jeg lover at sende et par Instagram-postkort og dele en masse fotos og oplevelser med jer igen når jeg kommer hjem!

Jeg stjæler lidt solskin med til os allesammen. Pas på jer selv indtil da.

Vi ses!

Previous Post Next Post

Der er mere fra samme hylde her: