Festival, Rejseeventyr

Guide til Hamborg og Reeperbahn Festival.

Omkring middagstid sidste torsdag hoppede vi på Tysklandstoget akkompagneret af billigkaffe, blå himmel, flødeskums-skyer og køligt solskin hele vejen til Hamborg. Det tog cirka fire timer – og udover den meget fine intro vi fik af vores AirBnB-host var byen tilpas nem og hurtig at orientere sig og finde rundt i. Gaden vi boede i var pakket ind i en grøn hule af træer og altaner, køkkenet var dekoreret med vimpler og udsigten fra femte sal strakte sig langt udover byens tage.
 



Området vi boede i hed Eimsbüttel og kan nok bedst sammenlignes med Frederiksberg. Der var ret så pænt og stille, men min favoritdel af Hamborg var, og er, altså Karolinenviertel der kan beskrives som et slags mini-Berlin med grafitti, fortovscaféer, billige aftendrinks, genbrugsbutikker, farvede bænke, sirlige krummelurer, klistermærker og rodede restauranter. Som jeg bedst kan lide det.

Anledningen til at vi var i Hamborg var først og fremmest nysgerrigheden for Reeperbahn Festival, som afvikles hvert år i september på byens mange alternative spillesteder, spredt ud omkring dén gade der hedder Reeperbahn. Overordnet er den ret kaotisk og forfærdelig at opholde sig på, men til gengæld ligger der nogle virkeligt fede undergrundsklubber (bogstaveligt talt, man skulle ned igennem en slags lem i asfalten) hvor vi bl.a. så Delorean på Mojo den første aften – efterfulgt af Ásgeir Trausti og Highasakite på krimiteatret ‘Imperial’.


Ásgeir er egentlig fra Island, han spillede hele sin koncert på engelsk selvom jeg syntes han burde holde sig til sit eget charmerende og elverlignende sprog. På trods, var han alligevel i top tre over de bedste koncerter jeg så de dage. Det lille teater kunne rumme knap 200 mennesker, og kulisserne fra den sædvanlige forestilling stod uberørte i baggrunden gennem hele koncerten som det æstetiske prik over i’et på en virkelig nærværende og skrøbelig ‘forestilling’.

Nogle af koncerterne fandt fx sted i et klubhus der tilhørte det lokale fodboldstadion, og i en gammel betonbunker hvor man skulle tage en elevator op på toppen for at finde koncerten. Vildt spændende! De fleste steder var der både god lyd og fantastisk stemning – og om torsdagen nåede vi desuden lige akkurat at fange slutningen af Shout Out Louds-koncerten på det største spillested, Docks, hvor lysene var regnbuefarvede og de svenske dansesko sad løst.

Anden aften på festivalen så vi to koncerter i træk på Prinzenbar, et virkelig flot rum med kuppelformet loft og stuk, et overdimensioneret spejl bag baren og en hyperaktiv discokugle. Vi vippede med hovederne og knipsede i takt til Barbarossa’s følsomme og minimalistiske elektropop, efterfulgt af dansefest med Kate Boy som muligvis var årets bedste og sjoveste koncert – også selvom jeg ikke kunne se noget som helst på det tætpakkede gulv! Bartenderen fortalte mig desuden, at stedet var fra 1880’erne og at de nogle gange holdt 300-personers-raves derinde hvoraf hans længste vagt bag baren havde varet 26 timer i streg! Tyskland, hvor får du den energi fra?


Den tyske nat var fyldt med liv og kulørte lamper da de kylede os ud, så vi samlede en flok af helt nye venner uden navne, med dét tilfælles at ingen var klar til at gå hjem efter koncerterne, og sammen gik vi på opdagelse i St. Pauli-områdets mange hyggelige sidegader. Helt klart at foretrække, hvis man skal på bar eller pubcrawl.

Lørdag eftermiddag brugte vi på loppemarkedet Antik- und Flohmarkt Flohschanze på Neuer Kamp hvor solen skinnede og der duftede af støv. Man kunne finde alt fra små charmerende blikæsker til musik og bøger, tøj og gamle fotografier med ukendte historier. Loppemarkedet finder sted hver lørdag til kl. 16.

Om aftenen var pulsen i hviletilstand og vi nøjedes med de mere hyggelige koncerter. Den første var på spillestedet Knust med folk-bandet Tunng, og som det allersidste og ret-så-perfekte musikalske punktum så vi Fanfarlo i et cirkustelt (indgangen lignede nærmest et dukketeater!) med højt til loftet, runde borde, Talking Heads-referencer og saxofon så teltdugene rykkede.



Jeg nåede at få et meget bedre indtryk af Hamborg end sidst jeg var der (især fordi at det virkelig klædte byen at hygge den af med Mathilde og Esben, og de andre velkendte Københavneransigter som vi mødte dernede) og konklusionen er, at jeg gerne vil besøge den igen. Modsat Berlin ligger alting meget tæt, og det gjorde byen hyggelig i det format man kan kalde en weekend-getaway, hvor man faktisk ikke gider spilde tid på transport og dét med at finde rundt og fare vild. Jeg kan egentlig meget godt lide, at den havde lidt Århusvibe med overskuelige gå-afstande.

Udover de mange inspirerende spillesteder ligger der nogle sindssygt hyggelige caféer og kaffebarer, kunstmuseer og grønne områder – og så er der selvfølgelig hele havneområdet hvor det er obligatorisk med en sejltur i solen! Byen gjorde sig godt i efterårspaletten, men det blev virkelig koldt om natten så husk lige en ekstra trøje hvis du påtænker at tage derned i de rødbrune måneder.

Jeg har tilføjet et par gode steder til min Tysklandsliste på Foursquare som I er velkomne til at låne!

Previous Post Next Post

You Might Also Like