Spotify playlister

Julekalenderplaylisten, nr. 1-12

Vi er halvvejs til jul, og i dagens anledning synes jeg derfor at jeg vil fremhæve de 12 sange som jeg har udvalgt til min julekalenderplayliste so far, og selvfølgelig en lille anekdote om hvorfor de er med. Værsgo!


1. december: Sigur Ros – Ísjaki
Sigur Ros kan noget med at indkapsle store følelser i musikken, især på det magiske islandske hvor man ikke forstår sproget men kun lydene. ‘Ísjaki’ er tilfældigt dukket op i mit efterår via andres playlister og radiobølger, og på en eller anden måde er den blevet lig med lyden på min vinter med specialeskriverier, afbrudt søvn, kølige morgener og rødglødende november-december-solnedgange. Klokkespil holder!


2. december: Håkan Hellström – Det Kommer Aldrig Va Över För Mig
Håkans uovervindelige sommersang, som lyder af triumferende ungdom, har lagt soundtrack til alle de spontane planer, festivaler, cykelture og fridage som jeg husker som de bedste i sommermånederne. Jeg ville ønske, at vi kunne være sådan for altid. Be’ om tidsmaskine!


3. december:Theme Park – Jamaica
Theme Park har også været et af mine favoritbands i år, albummet med samme navn er fantastisk godt og fængende. ‘Jamaica’ er bare et eksempel på det, og én af de sange jeg havde øverst på min playliste da jeg rejste rund i Tyskland i sommer i forbindelse med mit Visit Germany samarbejde. Sangen har lagt melodi til de nye eventyr, alenetid og solo-solskinsdage uden en særlig gennemtænkt plan – eller et behov for selvsamme. Jeg er blevet bedre til at rejse (og gøre ting) alene og dét er det vigtigste!


4. december:The 1975 – Chocolate
Denne her sang har vidst også været ganske uundgåelig henover sommeren, og forståeligt nok, for den lyder af roadtrip med armene i vejret, (g)lade fridage, bakkede cykelture, vindstille aftener uden overtøj, glemsomhed og samtlige fester i solskinsmånederne, hvor tiden gerne bare måtte stå stille.


5. december: Foals – My Number
Jeg har fulgt Foals siden ‘Antidotes’ og årets udgivelse var et stort hit i min bog. Især discorytmerne på ‘My Number’ blev hurtig en favorit til de bedste og mest fjollede danseaftener.


6. december: Shout Out Louds – 14th Of July
Tidligt på året skrev jeg om Shout Out Louds nye album, hvis tourplakat jeg også har indrammet og hængt op på min væg. Jeg elsker virkelig dét band. Jeg har set dem live to gange i år, hvoraf den ene var på Vega med massevis af lyskæder – den anden var på Reeperbahn Festival (hvor billedet er fra) hvor jeg lige akkurat nåede at løbe hen til spillestedet, med mine venner under armen, i tids nok til at fange slutningen af koncerten. Totally worth the sidestik.


7. december: Solange – Losing You
Mennesker kommer og går ud og ind af ens liv. Det synger Solange om, og jeg tror at det er de færreste som ikke har ‘Losing You’ med på deres personlige årsliste. Den er trist og glad på én og samme tid, hvilket gør det okay. Jeg storelsker beatet og de udefinerbare junglelyde – og så er jeg fan af hendes umiddelbarhed og quirkiness.


8. december: Moderat – Bad Kingdom
Der hører egentlig ikke en specifik historie til det her nummer, udover at det bare ramte plet fra starten af på trods af, at det ikke minder om noget andet jeg normalt falder for instantly. Jeg har lyttet rigtig meget til Moderat i efteråret, og jeg vil lade det være en friendly reminder til mig selv om at være åben for nye musikalske inputs.


9. december: Holy Ghost! – Okay
I år var også dét år, hvor en af mine gode venner introducerede mig for Holy Ghost! som virkelig voksede på mig. Især ‘Okay’ fra deres nye album kan redde alle dårlige dage og give mig knips i fingrene, jazz i stængerne og hat på hovedet (noget jeg til stadighed øver mig i at gå med). Næste gang jeg skal ud og lege DJ vil jeg prøve den af. Altså ikke hatten, men sangen.

Okay, måske også hatten.


10. december: Ásgeir Trausti – Leyandermál
Jeg har formået at gå glip af Ásgeirs koncerter tre gange i foråret (shame on me) før jeg endelig fik set ham live på et lillebitte teater i Hamborg i september. Og selvom han fremførte alle sine sange på engelsk var han helt fantastisk. Der er noget magisk over ‘Leyandermál’ som har holdt mit humør oppe på alverdens triste søndage, sammen med resten af hans rare-men-lidt-kede-af-det album.



11. december: RAC, Kele & MNDR – Let Go
Det var helt tilfældigt, at jeg stødte på nummeret i forbindelse med mit arbejde, men som gammel Bloc Party fangirl var jeg forelsket på stedet. Kele’s bløde stemme og den opløftende melodi. Bingo over hele rækken, og fast inventar på min morgen-playliste i takt med at byen vågner, når jeg cykler igennem den hver morgen. Let it go, let go of your fire…


12. december: Cayucas – East Coast Girl
Jeg lærte bandet at kende tidligt på året, og forelskede mig med det samme i deres ubekymrede solskinstoner. Faktisk har jeg på nuværende tidspunkt set dem live tre gange i år, og deres album ‘Bigfoot’ er mit mest streamede ifølge Spotify. ‘East Coast Girl’ er en af mine favoritter derfra, og den minder mig om sen eftermiddag i Barcelona hvor solen stod lavt på himlen, øllen i min hånd havde perfekt temperatur og jeg havde havvind i håret imens de spillede koncert ved stranden. Perfekt.

Du kan finde hele playlisten på Spotify lige her, og stadig nå at være med i konkurrencen om et halvt års abonnement ved at fortælle mig hvilke sange som har udgjort dit 2013 🙂

Previous Post Next Post

You Might Also Like