Musikmandag

Musikmandag #10

Jeg har været på opdagelse i Spotify’s store musikarkiver i weekenden, og fået en masse fantastiske sange på hjernen – og på playlisterne. Nogle af dem er faktisk 1-2 år gamle, men gået forbi min snude. Jeg har udvalgt tre af dem til dagens blogindlæg, som er ret forskellige, men har dét til fælles at jeg elsker deres retro-grafiske coverart!




The Knocks er fra New York, og jeg læste et sted at de har valgt dét bandnavn fordi deres tidligere naboer altid kom ned og bankede på, og klagede over at de spillede for høj musik. Dét er ret fint! The Knocks har ikke udgivet et album endnu, men min yndlingssang med dem – “Make It Better” – er på en EP af samme navn. Lyden er glad, fjollet, fløjtende og dansevenlig, lidt i stil med Cut Copy eller Chromeo:

Alex Winston er kun 24 år, og faktisk på samme label som The Knocks. Hun har tidligere sunget opera og er multi-intrumentalist (hvor irriterende perfekt!) men hendes stil er nu mere sød/skæv indie-pop-prinsesse (hun er også typen som er fin med hat, argh!). Men, jeg kan nu godt lide hende alligevel, fordi hun blander sin egen stil med en lyd som er gammel og genkendelig – ala The Beach Boys og Chuck Berry. Hør selv denne her sang, som hedder “Choice Notes”:

Bibio er en helt anden og mere stille sag, som alligevel skulle med i dag fordi det lyder så sindssygt rart. Manden bag hedder Stephen, og hans lyd er nostalgisk og guitar-præget. Han har lige udgivet albummet “Mind Bokeh” som er mere eksperimenterende, i stil med James Blake, men jeg er mere til hans gamle folky-stil. Da jeg hørte nummeret “Lovers’ Carvings” føltes det som om, at jeg havde hørt det før – det gik direkte ind i mit Elektriske Barometer-hjerte (jeg ved faktisk ikke om de måske har spillet det, men det kunne de sagtens have!). Hør her:

Happy listening!

Previous Post Next Post

Der er mere fra samme hylde her: