Musikmandag

Musikmandag #11 (julekalender edition)

Jeg er gået helt i julekalender-selvsving. Og det er faktisk ret åndet og uforklarligt, for jeg er slet ikke den store juletype: Jeg kan ikke lide kulde eller brune kartofler, jeg glemmer at følge med i Nissebanden efter de første par afsnit, jeg gider ikke bruge penge på et lille træ og generelt fremkalder december bare ubehagelige minder om hospital og far og indlæggelse for nogle år siden. Men! Jeg kan godt lide lys, jeg elsker tid med vores lille familie ude på Amager, små overraskelser og at tælle-ned-til-noget eller gøre status. Jeg har faktisk hængt røde sløjfer op, købt hyacinter og hører Justin Biebers julealbum på arbejdet (kun nogen gange) så måske, jeg er ved at blive lidt ramt alligevel. Her følger i hvert fald en særlig udgave af Musikmandag. Nemlig, en playliste i form af en “året der gik i sange”-julekalender:


IMG_6357

IMG_6355


Klik på billederne, eller her for at åbne playlisten med Spotify, eller læs lidt om sangene på min semi-nye Facebookside. Hvilke sange lyttede du mest til i år, og hvad minder de dig om?

Pssst – bogen har jeg været så heldig at få foræret af den evigt fine Young, som selv har bundet den ind, og den bliver med garanti min lille bibel for ideer, kruseduller og hemmeligheder.

Forrige indlæg Næste indlæg

Der er mere fra samme hylde her: