Jeg er gået i nostalgi-mode. Jeg tror, at det startede med at jeg faldt over noget Fleetwood Mac og pludselig var jeg tilbage i det røde rækkehus på Amager, med brætspil, sutsko, overtegnede kladdehæfter og pappas plader. Derfor fik jeg lyst til at lave en playliste med nogle af de gode gamle, og så kom jeg til at snakke i telefon med min far om hvad han lyttede mest til dengang. Det er fedt, og rart, og sejt at have forældre som er musikglade (de har aldrig selv spillet, min far er team leader hos IBM og min mor er uddannet engelsk/fransk korrespondent) men jeg tror helt sikkert at det har sat sit præg på mig, at være opvokset med Gasolin, Rolling Stones, David Bowie, Iggy Pop og alle de andre hjemme på pladespilleren.
Playlisten har jeg kaldt “Lyden af Pappas vinyler” (åbner i Spotify) og tegningen har jeg lavet på mit nye Bamboo board, som jeg øver mig i at tegne på. I får også lige tre videoer til nogle af mine yndlingssange:
David Bowie – Starman fra 1972 hvor pappa var 20 år og jeg var minus 14 år.
The Clash – London Calling fra 1979 hvor pappa var 27 år og jeg var minus 7 år.
Pixies – Here Comes Your Man fra 1989 hvor pappa var 37 år og jeg var 3 år.
Har du også nogle “gamle” yndlingssange som du har fået via dine forældre?
