Musikmandag

Musikmandag #15

I dag er det mandagen, som er mandagen, som kommer efter en lang og hård uge med alt for lidt søvn, eksamen, kedelig mad, forsømmelser og alt det der som hører med til den slags. Det er mandagen som siger ‘velkommen tilbage på arbejde!’ med sløret blik – og er det bare mig, eller er cyklen lidt tungere at trække end normalt?

Derfor er det eneste rigtige i dag vidst nok nogle søde, bløde, varme, guitarprægede toner i mine ører. Måske du har brug for det samme? Sådan en kold og våd weekend kan altså godt være lidt hård at komme ovenpå.

Jeg har en meget stor kærlighed for de to svenske (sommerfine) piger i First Aid Kit, og de har lige udgivet nyt album som hedder “The Lion’s Roar”. Her er titelnummeret som jeg har hørt på repeat hele weekenden:

Bonusinfo: First Aid Kit spiller koncert på Vega d. 11. februar.
Hør også: The Tallest Man On Earth, Taxi Taxi! og Slow Club, som også (hovedsageligt) er svenskt, og med fin guitarklang.


Du har måske allerede hørt nummeret “If I Had A Boat” med James Vincent McMorrow? Det er ikke helt nyt mere, men selvom jeg har hørt det mange-mange gange hypnotiserer hans stemme mig stadig på samme måde som fx Bon Iver:

Bonusinfo: James har lavet et helt fantastisk covernummer af “Wicked Games” (der ellers er et meget forbudt nummer at pille ved!) som lige har været featured på soundtracket til det nye Gossip Girl. Hør det her.
Hør også: Bon Iver, Ben Howard og S. Carey som også er i min favoritpulje med ømme, bløde mandlige vokaler.


Dent May & His Magnificent Ukulele – først og fremmest; Jeg elsker det her bandnavn. Nummer to; Ukulele’r skal bare have så uendeligt meget street credit. Det er et pisse-sejt instrument som nok er i min instrument-top-tre (efter tamburinerne, selvfølgelig). Det her nummer hedder “Meet Me In The Garden” og lyder lidt skævt på den helt rigtige måde:

Bonus info: Man kan købe en Ukulele til en forholdsvis fin pris på Amazon.
Hør også: Dominant Legs og Family Trees, som har samme glade, lette lyd.

Husk at alle sange fra musikmandage kan findes på en Spotify-liste her.

Happy listening!

Previous Post Next Post

You Might Also Like