Musikmandag

Musikmandag #2

Her kommer tre sange jeg har hørt på repeat den sidste uge, selvom det altså er ikke dem allesammen som er nye:


Active Child har lige udgivet nyt album – “You Are All I See” – men jeg har stadig ikke helt sluppet EP’en fra 2010 som hedder “Curtis Lane”. Udover at jeg elsker coveret, så lyder det af røde efterårsblade og kølige lørdag aftener hvor man nægter at tage vinterjakken på i byen. På den fine måde! Og det er især det her nummer som hedder “When Your Love Is Safe” jeg holder af:

Jeg synes det lyder af How To Dress Well og en snert melodisk Bon Iver – så hvis du kan lide dem, kan du helt sikkert også lide Active Child! Eller omvendt.


Love Inks har jeg først lige opdaget – og Sherry som synger lyder fin, drømmende og længselsfuld. Jeg forestiller mig hun har røde kinder og nummeret “Skeleton Key” har de sidste dage været fast inventar i mine alt for travle morgener (det er de mest fordi jeg er sløv til at stå op) med hurtig nescafé og spurtende cykelture gennem København. Jeg har desværre ikke kunne finde Love Inks på Soundcould, så jeg må nøjes med at give jer et Youtube-link her.

Jeg synes det lyder af Warpaint – så hvis du kan lide dem, kan du helt sikkert også lide Love Inks! Eller omvendt.


Cant er ham den lyshårede fra Grizzly Bear’s solo projekt. Men altså, det lyder ikke som Grizzly udover den bløde mandevokal, for det er lidt mere eksperimenterende og med bum-bum-melodier (jo, det kan man godt sige!). Det her nummer, som hedder “Too Late, Too Far” er fuld af klap, raslerier, noget der lyder som bongo-trommer og fløjte. Dét gør mig i stjerne-godt humør!

Jeg synes det lyder som en blanding af I Break Horses og Superhumanoids – så hvis du kan lide dem, kan du helt sikkert også lide Cant! Eller omvendt.

Happy listening!

Forrige indlæg Næste indlæg

Der er mere fra samme hylde her: