Musikmandag

Musikmandag #22 – med melankolske mandagssange.

I denne uge har altid yndige Lou med pandehår, store hatte og farverigt tøj fra bloggen Golden Ghetto været så sød at dele ud af sin musiksamling, som blandt andet indeholder tre stille, hyggelige og lidt dystre sange. Lou har skrevet en lille, fin og personlig historie til hver sang som blandt andet minder hende om hendes gamle lejlighed, en særlig efterfest en sommer i Århus og nogle meget bløde knæ.


Så blev det min tur til at sætte mit præg på Sams Musik Mandag, hvilket er mig en stor ære. Har haft hovedet lagt i blød i tonerne fra min Ipod og har fundet hvad der for mig er gyldne toner. Det var dog svært at vælge, da den er propfyldt med fantastisk og meget forskellig musik. Skal der være fest elsker jeg at danse rundt til The Cure, FM Belfast eller de fantastiske soundtracks fra Quentin Tarantinos film. Er jeg i sing-along-mood eller på køre tur er det First Aid Kit, der står for musikken. God søndags musik er for mig, kan både være Edith Piaf, The National eller Tom Waits. Man vil på min Ipod ikke kunne finde skyggen af nutidens mainstream pop, men i stedet hele Beatles’ bagkatalog. Har fundet tre sange som helt klart er blandt mine all-time favorites. Alle tre af amerikanske kunstnere og i den lidt melankolske ende. Håber i vil nyde at dvæle lidt hen i nogle af de lidt mørke toner, selvom foråret banker på døren og råber på glad og dansabelt musik. God fornøjelse.

Jeg har i mange år været utrolig glad for sangerinden Chan Marshall som går under kunstnernavnet Cat Power. I 2009 fik hendes album ”You Are Free” lige en ekstra revival, da jeg flyttede sammen med en veninde (i det jeg faktisk har opkaldt min blog efter nemlig ”Den gyldne ghetto” som vores lejlighed blev døbt mens jeg boede der). – Pladen er helt tilbage fra 2003 og blev til i en rus af alkohol og stofmisbrug og efter min mening den bedste hun nogensinde har lavet. Men sangen ”Werewolf” gik hen og blev “soundtracket” for den tid jeg boede i ”ghettoen” og derfor ekstra betydningsfuld for mig. Det blev den sang vi sang ud på de lyse morgentimer akkompagnieret af min venindes guitarspil efter vores byture sammen.I dag kan jeg ikke høre den uden at blive helt nostalgisk og varm om hjertet mens jeg tænker på alle vores fælles ture til Berlin, skøre fester og kærestesorger fra den gyldne tid i ghettoen.

Sommeren 2008 lå Aarhus øde hen i den uge hvor Roskilde festivallen fandt sted. Men Roskilde bragte fine folk til landet derefter forbi til smilets by. Spillestedet Voxhall havde nemlig været så heldige at gafle en af mine amerikanske helte til at slå vejen forbi til en mandagskoncert. Nemlig selveste Will Oldham bedre kendt under navnet Bonnie ”Prince” Billy. En koncert hvor han gav den i skrig-grønne ”crocs” og hvor jeg var tryllebundet fra start til slut. (dog ikke pga fodtøjet..).

Efterfølgende skete der det besynderlige at Mr Oldham og bandet kom ned og minglede med de koncertgængere der var tilbage på spillestedet. Noget de mindre bands normalt kun gør. Men det var bestemt en glædelig overraskelse og så var der selvfølgelig dømt meet and greet. Hvor tit er det lige man møder en amerikansk prins en mandag aften. Stemningen var god og prinsen samt band endte med at tage med til efterfest sammen med mig og en venneflok hjem til min daværende lejlighed. Hvem skulle have troet at jeg skulle slutte dagen af med at have en snak og kunst og dansk politik med Will Oldham i min egen stue. Gadvide om Tom Waits ville komme hvis man inviterede ham på kaffe? Mange har måske hørt Bonnie ”Prince” Billys ”I see a darkness” fortolket af kongen Johnny Cash, men jeg er nu mest til originalen.


Mit første Conor Oberst crush fik jeg med pladen “Lifted or the story in the soil, keep your ear to the ground” som jeg igennem et bekendtskab opdagede i 2004 (pladen er fra 2002). Men det blev ægte kærlighed da han udsendte pladen “I’m wide awake it’s morning” i 2005 og smeltede da jeg første gang hørte sangen “Lua”. Sangen er så lige til at det næsten føles som om, at Conor Oberst har taget en i hånden og med på en gåtur, mens han synger sin i mine ører utroligt smukke sang. En anden favorit fra den plade skal næsten også lige nævnes ved navn nemlig ”First day of my Life”, den er så dejlig sød og opløftende. Kan anbefale at man ser videoen til sangen;

Happy listening!

Previous Post Next Post

You Might Also Like