Festival, Musikmandag

Musikmandag #33 med CPH Jazz Festival

Om en uge danser vi allesammen på Roskilde Festival, og når vi kommer hjem derfra og er udmattede og vemodige er det slet ikke slut. Bare rolig. Fra d. 6-15. juli er der nemlig Jazz Festival i København, og før I begynder at tænke dyr rødvin på Vandkunsten og Østerbro-fruer har jeg lige et par bløde, alternative og lidt fantastiske anbefalinger til jer, som jeg i hvert fald selv har i sinde at bruge som tømmermandskur og udfasning ovenpå en uge på Dyrskuepladsen. Here it goes:

9-13. juli: “Something Else”
dækker over et tema, der præsenterer indiemusik som på nogle måder har rødder i jazz, hvor bl.a. Mikael Simpson, Teitur og Hymns From Nineveh spiller tidlige aftenkoncerter i Haveselskabets have på Frederiksberg.
Pris: 160-200 kroner.
Find event her.

12. juli: Choir of Young Belivers på Det kongelige Teater.
Bandet spiller deres nyeste album, Rhine Gold, i fuld længde med forskellige gæster og jeg glæder mig som dengang jeg så Thomas Dybdahl i Koncertsalen (hvor jeg kom til at græde.. det var bare så godt!)  Choir er et af de bedste danske livebands jeg har set, og jeg tror at det bliver en af de smukkeste og mest uforglemmelige koncerter denne sommer. 
Pris: 100-350 kroner.
Find mere info her.

7-14. juli: Jazz Remixed
er et koncept hvor flere danske dj’s remixer jazzens legender. Jeg har hørt at det er ekstremt velbesøgt, og foregår i sommeraftenen på lidt forskellige steder i byen:
7. juli: Lulu Rouge remixer Gil Scott Heron på Frederiksberg Brandstation
12. juli: Dixen/Dokkedal remixer Quincy Jones på Det Røde Tag ved DGI Byen
14. juli: Steen Rock / Tue Track remixer Donald Byrd i Carlsbergs Gårdhave
Pris: Gratis.
Find event her

10. juli: Song for Wendy og Elou Elan på Københavns Hovedbibliotek
Det er sene, sarte, stille og lidt skrøbelige toner (på den der ahh-søndag!-måde selvom det er en tirsdag) fra nogle virkelig fine danske bands, som fortjener meget mere opmærksomhed. Tag din kæreste med, det bliver så hyggeligt.
Pris: 105 kroner.
Find mere info her

10 juli: Vessel på Harbo Bar 
Tonerne er dybe, hudløse og melankolske. Vessel er den ene halvdel af Murder, og Harbo er et af mine yndlings-Nørrebro-steder. Sikke en dejlig kombi! Det kommer til at passe godt med deres rosévin.
Pris: Gratis.
Find mere info her

11. juli: Jazz Distortion med bl.a. Hess Is More og Mames Babegenush på Københavns Hovedbibliotek
I samarbejde med Distortion er aftenen centreret omkring dansefødder med jazz-pop og klezmerfest, party bus og elektroniske inputs. Virkelig en random kombination, men det kan kun blive sjovt og ustyrligt festligt.
Pris: 105 kroner
Find mere info her

Hele programmet kan findes på Jazz.dk eller som (meget pæn og brugervenlig!) gratis app til smartphone. Du må hjertens gerne fortælle mig, hvis du kender til andre gode koncerter eller arrangementer i Jazz-ugen, og hvis du er på Twitter og Instagram vil jeg lige minde om at der er et officielt tag som hedder #cphjazz 🙂

Happy listening!

Forrige indlæg Næste indlæg

Der er mere fra samme hylde her: