Jeg lytter meget til dreamy søndagsmusik lige for tiden – måske det skyldes, at jeg har haft galoperende hovedpiner (tak eks-visdomstand), at jeg har slået ferietilstand TIL eller at jeg bare render rundt i lidt af en drømmedøs med rejseplaner, udflugter, koncerter, masser af fødselsdage (jeg elsker fødselsdage!!) og nye tiltag på bloggen. I hører mere snart. Men først får I i hvert fald lov at høre et par af de omtalte sange – i dag med YouTube-links da de ikke alle var at finde på Soundcloud:
Hvis du synes, at DIIV lyder lidt som Beach Fossils (tænk lo-fi indie og shoegaze) er det ikke helt forkert. Det er nemlig deres guitarist, som har det her band sammen med bl.a. en af musikerne fra Smith Westerns. God opsætning, ikke? Hvis du kan lide det spiller de på Bakken i København d. 30. august.
Jeg skrev også om Alt-J i sidste uge, men nu får de sgu lov at være med igen, selvom de måske ikke heeeeelt er så søndagsmellow som DIIV. Som sagt er jeg helt pjattet med deres plade ‘An Awesome Wave’ og den sidste uge har det været sangen ‘Taro’ som jeg har repeatet på min playliste.
Blood Diamonds er en fyr fra Canada, han er 21 år og designer videospil – hvor awesome er det lige? (Tjek bl.a. omslaget til singlen ‘Phone Sex’ featuring Grimes her hvor det virkelig kan ses). Det minder lidt om Sleep ∞ Over og især nummeret ‘Dreams’ er godt for søndagstrætte hoveder.
Happy listening!
Alle sangene fra mine musikmandage findes på en Spotify-playliste, her.