Konkurrence, Musikmandag, Sponsoreret indlæg

Musikmandag #43 – vind koncertbilletter til Indians!

I dag skal handle lidt om denne her fine fyr (og til alle yngre læsere: Han holder bare cigaretten for en af sin venner som lige er i kiosken. Rygning er usundt og dumt og udgør ikke en del af finhedsfaktoren, ok?) – han hedder Søren, men når han spiller musik er han Indians:

Søren har haft et rigtig godt år. Han spillede sin første koncert som Indians i februar, udgav selv singlen ‘Magic Kids’ i april, var support-act for Beirut og Bear In Heaven… og nu er han blevet signet til 4AD som er dét selskab der bl.a. også udgiver Bon Iver, The National og kære Efterklang. Dét gør Søren til en sej person, og det understøtter kun hvor sindssygt dygtig en musiker han er. Jeg ved det, for jeg så ham spille på Loppen i juni.

Nå, men i hvert fald. I forbindelse med signingen har han indspillet tre numre til en 4AD Session på en ø ved England, og resultatet er tryllebindende godt. De melodiøse, luftige og drømmende toner i setting med den vide, åbne himmel, havet og de skiftende lysfald. Jeg synes, at det passer perfekt til den skiftende årstid og de kølige aftener lige nu. See for yourself! De tre numre hedder ‘I Am Haunted’, ‘Magic Kids’ og ‘New’:

Hvis du er lige så vild med det som jeg, har du mulighed for at vinde to billetter til koncerten på Ideal Bar i København på onsdag, samt to 7″-vinyler med singlen ‘Magic Kids’ – én til dig og én til din bedste, heldigste ven. For at deltage skal du skrive en kommentar herunder med dit rigtige navn, dit sejeste Indianer-alias og din email så jeg kan kontakte dig tirsdag aften.

Sangene fra mine musikmandage, som er tilgængelige på Spotify, kan findes på en playliste, her.
Happy listening, og held og lykke!

Forrige indlæg Næste indlæg

Der er mere fra samme hylde her: