Konkurrence, Musikmandag, Sponsoreret indlæg

Musikmandag #44 – vind Mumford & Sons stuff!

I dag udkommer en plade, som jeg ved at rigtig mange her har ventet på og glædet sig til. Den hedder ‘Babel’, den er fyldt med banjo – og det er selvfølgelig Mumford & Sons som står for de glade folk-toner. Førstesinglen har I sikkert allerede hørt, men har I set videoen som er filmet ved Red Rocks Amfiteater? Man kan kun blive i godt humør af den sitrende stemning, de mange mennesker og lyskæderne. Jeg er så inderligt ærgerlig over, at de aflyste deres optræden på årets Northside Festival. Epic fail, og x’er stadig fingre for at de kommer forbi Hovedstaden i stedet. Snart.

Og, halløj! Jeg har været så heldig, at få tre pakker med supersejt retro-inspireret Mumford & Sons merchandise, som jeg gerne vil udlodde til jer! Præmien består af en totebag med en ‘Babel’-CD og en valgfri T-shirt. De øverste er til fyrene, de nederste er til damerne:




Det skal du gøre for at være med:
Jeg har i noget tid godt kunne tænke mig, at prøve at lave en fototema-konkurrence via Instagram, og jeg tror at det er nu! Mumford & Sons er jo så dejligt genkendelige med deres ternede skjorter, skæg og ikke mindst banjoen. Post jeres fineste, sjoveste og mest kreative ideer med én eller flere af de tre elementer, og brug tagget #mumfordandsam (meget vigtigt at det bliver tagget rigtigt, ellers kan jeg ikke se det) – og det er helt op til jer om det skal være wc-pics af jer selv i spejlet med luftbanjo, tegninger, ternet morgenmad eller … ?

Jeg trækker lod på torsdag og kontaker de tre vindere direkte via Instagram, så vi kan aftale størrelser og forsendelse – og så håber jeg ikke at I har noget imod, at jeg gerne vil poste et udvalg af billederne på min Facebook-side undervejs 🙂 Det bliver sjovt, og jeg håber at I vil være med!

Held og lykke!
(og det nye album kan selvfølgelig findes på Spotify)

Forrige indlæg Næste indlæg

Der er mere fra samme hylde her: