Musikmandag, Spotify playlister

Musikmandag #63

Ok, lad os være ærlige – det er et rigtig narrefisseforårsvejr for tiden. Lige når man tager sine vanter af på cykelturen og tænker ‘yes’ så får man et facepunch retur af minusgrader, snefygning og et ‘haha din idiot, dér troede du lige’ fra vejrudsigten. Det kræver nogle seriøse vitaminpiller, kaffedates og sommerbeats for at holde sig ovenvande, så selvfølgelig skal dagens soundtrack bestå af bølgesprøjt og solskinstoner – eller, i hvert fald så tæt på som man kan komme. Men jeg er også typen som har temperament, som har brug for lys og som ikke føler mig som et menneske der er konstrueret til Danmarks vinterkulde. Derfor:

Jeg rejser på søndag, en uge til Goa og 35 grader, og det er en anledning som kræver det perfekte soundtrack. Især nu, hvor konsekvenserne af vores semi-spontane handling har lagt sig; Visum er iorden, vaccinerne er stukket, solcremen købt (så dyrt, hvorfor?) og rejsebogen lånt. Jeg mangler en backpack, men det må nedprioriteres for jeg er igang med at resammensætte playlisten ‘Sambefalinger’ til en musikalsk BOMBE af sommerlyde og rarhedssange, som jeg vil høre i flyet og når jeg ligger på stranden i min prikkede badedragt med en kæmpe drink! Jeg ved slet ikke hvad jeg skal forvente, men jeg ved at det bliver rigtig godt for mig. Nedtælling: 6 dage.

Så, her kommer et lille udvalg af sangene fra playlisten 🙂

Hele playlisten kan findes her.
Rigtig glædelig musikmandag!

Forrige indlæg Næste indlæg

Der er mere fra samme hylde her: