Musikmandag

Musikmandag #7

Jeg har haft en sindssygt travl uge med skole, arbejde, videoprojekt og tiltrængt sjov og ballade med fællesmiddage, filmaftener, kontoråbning og music awards i lørdags plus tilhørende efterfest og kæmpestort søvnbehov! Derfor har der været stille, men her er mandagens musikanbefalinger som I selvfølgelig ikke skal snydes for, og som denne uge bærer præg af en god omgang synthesizer:

Chad Valley har jeg tænkt på at skrive om før, men har fravalgt ham til fordel for nogle andre hver gang. Dumt af mig, for Hugo (som han hedder rigtigt!) er sej-sej-sej. Han laver elektropop (nogen vil måske kalde det chillwave?) og det lyder 80er inspireret på den catchy og festlige-sommerferie-agtige-måde. Jeg kan ikke lade vær med at svinge lidt med håret og danse rundt, og folk spørger altid nysgerrigt hvad det er når jeg sætter ham på. Jeg tror I ville kunne lide ham! Her er to af mine yndlingsnumre:

Now That I’m Real (How Does It Feel?)

Up & Down:

Jeg synes det lyder som Friendly Fires – så hvis du kan lide dem, kan du helt sikkert også lide Chad Valley! Eller omvendt.

Future Islands spiller også synthpop, men det tog lidt længere tid for mig at blive overbevist, for jeg syntes forsangeren forsøgte at lyde som en helt forkert Nick Cave (? – og det må man altså ikke!) men det har jeg rystet af mig efter at have hørt nummeret “Balance” og set den meget fine video dertil. Nu er jeg hooked (og synes mit førstehåndsindtryk var åndssvagt) og hans stemme er mest bare lækkerhæs (i stil med WU LYF) på det her nummer:

PS: Hvis du kan lide dem, så prøv også med nummeret “Tin Man” fra deres nye plade “In Evening Air” (det var den som mindede mig om Nicky boy). De spiller desuden på Loppen i København d. 24. februar. Hurra, hvor jeg glæder mig!

Happy listening!

Forrige indlæg Næste indlæg

Der er mere fra samme hylde her:

Spotify playlister

Jeg sammensætter playlister i øst og vest; fra søndagstoner til cykelsoundtracks, fra fester til løbeture, fra girl power-highfives til pappas vinyler og morgener med pep - og selvfølgelig alt hvad der postes på #musikmandag.

Festivalguides

Festival


Jeg har samlet alle mine bedste tips og blogindlæg fra adskillige musikfestivaler i både indland og udland. Find dem alle her ▸

Udvalgt omtale

Digitalent

Femina

Musikeren

Disclaimer

Jeg har selv designet og kodet bloggen i Wordpress. Temaet er købt på solopine.com
Alle billeder fotograferet af mig må du gerne låne lige så tosset du vil, så længe det er til ikke-kommercielt brug under en creative common license.

Jeg har to kameraer: Et Canon EOS M med 18-55mm objektiv, og et Canon PowerShot G7 X Mark II. En del af mine billeder er også skudt på iPhone, og jeg redigerer selv.