Musikmandag, Spotify playlister

#Musikmandag 83 – tre bud på sommerplaylister.


Den første playliste hedder Surfende på musikalske bølgebrus og solskinssus og er rigtig god til dage på stranden, med lidt dovne melodier og surferrock, eller til at tage med på ferie. Jeg har gjort rigtig meget ud af, at den skulle lyde af saltvand og soft-ice, så den kan også bruges hvis man skal på roadtrip ved kysten, eller en tur i sommerhus ved vandet. Lyt med her.


Den anden playliste er opkaldt efter de varme cykelture i København, og hedder Lyden af blå cykelture, røde kinder og højtaljede shorts (m/k). Jeg tager den i ørene når jeg skal fra A til B og er i godt humør, der er nemlig rigtig mange glade og knipsende sange på, men den er altså også god at gøre rent til eller at løbe en tur i parken til. Hvis man holder en lille sommerfest, er den også rigtig god. Lyt med her.


Den sidste playliste er inspireret af de dage, hvor foråret endelig bryder ud, og man langsomt vågner op fra sit vinterhi i takt med at man tager alle farverne og duftene ind. Den hedder Bare tæer på græs, vin i plasticglas, solbrille-piger og bordtennis-drenge. Den er rigtig god som peppy baggrundsmusik til grill-aftener eller en dag ved havnebadet, og så skal man lige huske at drikke et glas rosévin (den gode fra Netto) når man læser en bog og hyggelytter til den. Lyt med her.

Previous Post Next Post

You Might Also Like