Festival, Musikmandag, Sponsoreret indlæg

#Musikmandag 85 – anbefalinger til CPH Jazz Festival.

…Og så kom man lige tilbage fra Roskildes solskin, liv og larm, og plejede sine tømmermænd med P8 og kaffe uden mælk. En anden god kur, på post-festival-blues, er CPH Jazz Festival som afvikles hele ugen og som byder på rigtig mange fine arrangementer (nogle endda gratis) med blide toner i pæne omgivelser. Jeg har før haft fornøjelsen af bl.a. at se Choir of Young Believers på Det Kongelige Teater og adskillige elektroniske koncerter på alternative locations, så jeg vil anbefale at man lige tjekker programmet og finder alle perlerne her 🙂 Desuden kommer her mine tre forslag til ugens events:


8.-12. juli: “Something Else”
dækker over et tema, der præsenterer indiemusik som på nogle måder har rødder i fx folk, songwriter, verdensmusik, rock og elektronisk musik. I år spiller bl.a. Spillemændene og Giana Factory tidlige aftenkoncerter i Haveselskabets have på Frederiksberg.
Find eventet her.


8.-10. juli: “Wild At Heart”
er et tema dedikeret til eksperimenterende kvindelige musikere med noget på hjertet i dansk musik. Bl.a. spiller Broken Twin og Jomi Massage, og det foregår i de sene aftentimer på Hovedbiblioteket hvilket jo kun kan blive et varmt musikalsk kram for sjælen.
Find eventet her.


9. juli: Christian Hjelm er en af Danmarks fineste (og sødeste) sangere som er god med de danske ord, og han spiller på Amagers hyggeligste kaffebar, nemlig Ingolfs, hvilket jo næsten ikke kunne være mere perfekt!
Find eventet her.

Du må hjertens gerne fortælle mig, hvis du kender til andre gode koncerter eller arrangementer i Jazz-ugen, og hvis du er på Twitter og Instagram vil jeg lige minde om at der er et officielt tag som hedder #cphjazz 🙂

God festival!

Forrige indlæg Næste indlæg

Der er mere fra samme hylde her:

Spotify playlister

Jeg sammensætter playlister i øst og vest; fra søndagstoner til cykelsoundtracks, fra fester til løbeture, fra girl power-highfives til pappas vinyler og morgener med pep - og selvfølgelig alt hvad der postes på #musikmandag.

Festivalguides

Festival


Jeg har samlet alle mine bedste tips og blogindlæg fra adskillige musikfestivaler i både indland og udland. Find dem alle her ▸

Udvalgt omtale

Digitalent

Femina

Musikeren

Disclaimer

Jeg har selv designet og kodet bloggen i Wordpress. Temaet er købt på solopine.com
Alle billeder fotograferet af mig må du gerne låne lige så tosset du vil, så længe det er til ikke-kommercielt brug under en creative common license.

Jeg har to kameraer: Et Canon EOS M med 18-55mm objektiv, og et Canon PowerShot G7 X Mark II. En del af mine billeder er også skudt på iPhone, og jeg redigerer selv.