Mit nytår var det bedste i rigtig mange år! Jeg har fundet ud af, at formularen for succes er at man ikke skal planlægge aftenen (… måske udover maden), men have en håndfuld muligheder åbne og bare se hvad der sker – og hvad man har lyst til. Og så nogle gode mennesker omkring sig! De behøver ikke at kende hinanden på tværs, bare de er imødekommende og spontane og rare at være sammen med 🙂
Jeg havde ikke engang planlagt et outfit – men jeg fandt en sort kjole frem og satte mit hår op i en sløjfe (tutorial her), jeg fik besøg på Nørrebro af festfine veninder til hjælpsom dullefabrik, hårglimmer og champagne – og så mødtes vi med resten af det lille nytårshold bestående af syv mennesker på Gran Torino hvor vi semi-spontant havde bestilt nytårsmenuen.
Der var pyntet så flot med vimpler, lyskæder og glade ansigter i restauranten, og vi havde allesammen sort og hvidt og/eller blonder på uden at have aftalt det. Vores tjener sørgede for at vi bestemt ikke blev tørstige i løbet af aftenen, og til appetiten fik vi antipasti og champagne, en forret med både flamberet hummer , spinat og ravioli, vin, oksefilet og gnocchi, mere vin og en yderst moderne panna cotta i syltetøjsglas til dessert. Og så lige en asti. Puh.
Under spisningen blev der fremlagt og afstemt mulige fester, og da vi var blevet enige om én trillede vi alle syv ud i de sidste timer af 2015 og fangede nogle taxaer til Nordvest. På allerhemmeligste vis blev festen holdt i en kælder, der både var en slags værksted og et musikstudie, hvor vi kravlede indad vinduet for at ankomme til stor fælles drinksbar, en masse søde mennesker som vi ikke kendte, konfetti i tasken (og på gulvet) og glimtende lysfest i loftet!
Vi var en forholdsvis lille men danseglad flok, som krammede og sang nytåret ind til Gnags og Poul Krebs, skålede i gin & tonics og så fyrværkeri fra baggården med hjerteballoner og knæklys. Et par timer over midnat besluttede vi os allesammen for, at det var på tide med et sceneskift og en større fest/dansegulv. Så vi hoppede på en Uber med verdens bedste og sødeste chauffør, der kørte os sikkert til et bofællesskab på Frederiksberg, imens han spillede både Taylor Swift, Drake og Justin Bieber på fuld volume for vores skyld.
Det var sådan en aften hvor jeg helt glemte tid og sted og telefonen i tasken, spontanitet når det er bedst! Jeg var først tilbage på Nørrebro klokken halv syv om morgenen, efter en time med pomfritter og dybe samtaler, og dagen efter mødtes vi allesammen igen til burgerspisning og gennemgang af aftenen, Snapchats og de polaroids jeg havde liggende i lommen.
Jeg vil ikke lave nogle store nytårsfortsæt for 2016, udover at bruge mere tid med min familie og mennesker som får mit humør og min energi op, for jeg skal passe lidt bedre på mig selv i år. Det må være det vigtigste. Jeg kan leve højt på denne her nytårsaften rigtig længe, kan jeg mærke, så plads til mere spontanitet og mindre planlagt kontrol ville nok også klæde mig! Jeg håber, at I alle kom godt ind i det nye år 🙂
(Mine indlæg fra de sidste års nytårsaftener kan ses her: 2012-2013 hvor jeg var i Berlin / 2013-2014 hvor vi var på et kollegie / og 2014-2015 hos mig på Nørrebro)
