Hverdags-dagbog

Om at savne min blog.

Jeg får holdt nogle alt for lange og ufrivillige blogpauser i øjeblikket, og jeg kan ikke rigtig forklare hvorfor. Måske er det fordi, at jeg glemmer det, eller fordi at jeg ikke får brugt mit kamera med samme hyppighed om vinteren (dårligt lys, ik?), eller at jeg ikke orker at kigge på min skærm når jeg kommer hjem fra arbejde. Jeg mangler ikke noget at skrive om, men jeg mangler tid og overskud til at gøre det – og jeg forstår ikke rigtig, hvordan andre fuldtidsarbejdende blogpiger får det til at hænge sammen. Jeg har tænkt meget på, om det var på tide at lukke og slukke…

Men, så sad jeg i morges og ryddede op på min computer, og så faldt jeg over nogle af de allerførste ting jeg lavede i HTML, Photoshop 5.5 og Frontpage i 2001. Dengang var jeg 14 år, og gik i 9. klasse, og havde alt tid i hele verden. Det glædelige gensyn med mine ivrige begynder-designs fik mig til at tænke over, hvordan blogformatet altid har været mit kreative gemmested for tanker og tidsfordriv. Lad mig lige dele et par flotte favoritter med jer:

Det er helt vanvittigt at tænke på, at jeg har en arkiveret tidslinje over hele min ungdom, faktisk har jeg lige læst dét indlæg jeg skrev første skoledag i gymnasiet (5. august 2002) og at det måske på én eller anden absurd måde har ført mig til dét sted, hvor jeg er i dag. Derfor ville det også være uretfærdigt overfor min egen historik, hvis jeg ikke gjorde mig umage, på trods af et fuldtidsjob. Det er fire år og 363 indlæg siden, at jeg begyndte på tambourinesam.dk, og jeg kan mærke at jeg virkelig savner at have tid til at skrive og tænke og kommunikere mine oplevelser. Jeg ved bare ikke helt, hvilket format det skal have. Jeg prøver lige, at tage mig lidt sammen fremover, det lover jeg (mig selv).

Forrige indlæg Næste indlæg

Der er mere fra samme hylde her:

2 Kommentarer

  • Svar Ulrik 12. marts 2015 kl. 0:13

    Åh ja, det var tider i blogverdenen. 🙂 Der var noget andet over det, dengang alle lavede det hele selv.

    Jeg har også alle mine indlæg endnu. Man kan finde indlæg, man helt havde glemt, at man havde skrevet. 😀

  • Svar Alexia 22. februar 2015 kl. 13:20

    De gode gamle dage, du var jo også dengang toppen af poppen når det kom til blogning, savner tit at det var som det var "dengang" da det var få der havde en blog.

  • Hvad tænker du? Skriv det til mig!