Musikmandag

#Musikmandag 97


Tyske Roosevelt har jeg blogget om før, da jeg for nogle år siden forelskede mig i nummeret Sea. Det er forårsstemning med pop og pep som giver mig lyst til at drikke rosévin på stranden – hvilket passer perfekt med, at jeg lige har opdaget at han spiller til Musik i Lejet i år!


Jeg føler at jeg gør noget jeg ikke må, når jeg bliver nødt til at skrive at det helt nye nummer fra Zayn har infiltreret min hjerne! Hvis man lige abstraherer fra, at det er en ex-One Direction popdrengsvokal, så lyder det faktisk lidt som en sag fra The Weeknd. Se også lige den hypnotiserende video her.


Når du er klar til at sætte tempo på din mandag, så er det det nye nummer fra AlunaGeorge som skal på. Det minder mig en smule om ‘Lean On’, elektropoppet med tropiske undertoner, man bliver i så godt humør – den skal helt sikkert også med på danseplaylisten.

Alle sangene kan findes på denne Spotify playliste. Glædelig musikmandag!

Rejseeventyr

#Romemantics

I sommer var jeg tre dage i Rom, og nu begynder min rejsetrang at melde sig i så høj en grad at jeg er nødt til (langt om længe) at få gennemkigget mine billeder og skrevet en guide til byen. Vi boede i området nord for banegården, men næste gang vil jeg bo i Trastevere som var mere alternativt, kringelkroget og farverigt.

IMG_4716IMG_4715IMG_4717IMG_4722

Da det var vores første besøg i Rom, havde vi selvfølgelig en masse turist-sights på programmet. Vi så den spanske trappe ved Piazza di Spagna og spiste pizza i løsvægt på Grano Frutta e Farina. Lidt dyrt, men overdrevet lækkert. Derfra fandt vi vej til Città del Vaticano og videre sydpå mod Trastevere.

IMG_4724IMG_4727IMG_4729Processed with VSCOcam with hb2 presetProcessed with VSCOcam with hb2 presetIMG_4728IMG_4731Photo 24-07-15 17.18.15

Området var lig med alle italienske stereotyper man kunne ønske sig; Scootere, brosten, vasketøj i de smalle gader, altaner med blomster, tilråb, udendørsservering og kø til god pasta. Min egen familie kommer fra Norditalien, hvor der ikke er lunt, grønt og doven siesta-stemning på samme måde, så dét her blev jeg 200% forelsket i på stedet. Det var ren omfavnelse af slowlife og sjælevarmer:

IMG_4735IMG_4736IMG_4737IMG_4738IMG_4740IMG_4742Photo 25-07-15 14.20.09IMG_4744

Da mørket faldt på var der fest og liv langs floden, med massevis af madboder, musik, dans og drinks. Planen var egentlig, at vi ville se Fontana di Trevi med nattelys på, men det var desværre under renovering. Så i stedet gik vi hele vejen hjem i sandaler, og fik en lille is på vejen.

IMG_4747

Vi tog også hele vejen til udkigspunktet Terrazza del Gianicolo hvorfra man kan se hele byen! Se lige den blå himmel! Og solen! Vi fulgte en trappe og et par stier ned derfra, uden rigtig at have styr på ruten, men det viste sig at være den helt rigtige vej til Villa Doria Pamphilj som er offentlig park med lime på træerne, labyrinter i hækkene og min kommende sommervilla.

IMG_4751IMG_4752IMG_4754IMG_4758IMG_4759IMG_4760

Der var en sø med små skildpadder og skyggepladser, og på turen fandt vi også det meget fotogene Fontana dell’Acqua Paola. Der var to brudepar som fik taget billeder, og da de var kørt videre dyppede vi vores fødder i springvandet og spejdede udover resten af byen. Det var måske et af de pæneste steder jeg så dernede!

IMG_4761IMG_4763Processed with VSCOcam with g3 preset

I Trastevere fik vi fantastisk mad alle dagene. Vi fik frokost på Ditta Trinchetti – hvis man kunne leve på en kur af bøffel mozzarella og italiensk skinke, så gjorde jeg det! *hjerter i øjnene* Nogen dage gik vi turen frem og tilbage, henover broerne og med øjnene rettet op imod den blå himmel og de flotte huse, andre dage tog vi billige taxaer, fordi det kunne godt betale sig.

IMG_4769IMG_4770IMG_4772IMG_4773IMG_4774IMG_4775IMG_4776IMG_4778IMG_4782

I midten af byen fandt vi Torre Argentina, som var en udgravning af gamle ruiner hvor der boede seriøst mange katte! De gemte sig i skyggen om dagen, men da det var en del af vores faste rute besøgte vi også misserne om aftenen, hvor de gerne ville sige hej og spise den sidste bid af min isvaffel 🙂

IMG_4784IMG_4785

Selvom der var kaotisk stemning og for dyrt, at sidde og nyde sin kaffe, var vi også et hurtigt smut forbi Sant’Eustachio Il Caffé som er den første kaffebar i Rom! Den åbnede i 1938 og der var masser af gamle fotos og gavemuligheder i både kaffekander og bønner. Jeg ville hellere have en stor is med melonsmag!

IMG_4786IMG_4788IMG_4789IMG_4790Photo 26-07-15 17.04.55Processed with VSCOcam with hb1 preset

Vi kæmpede os opad de mange trappetrin til Terrazza Panoramica del Vittoriano, og fordi byen var så flot fra toppen ville vi gerne se dét en gang til. Der var den dejligste gyldne aftensol, og man kunne gå til Colosseo derfra, så det var sidste stop på weekendturen hvor vi sad og nød den sidste varme i ansigtet og tog en Colosselfie. Til allersidst fik vi dejlig mad og tiramisu på Trattoria Armando, og fangede en tidlig flyver hjem morgenen efter.

IMG_4792IMG_4793IMG_4794IMG_4796IMG_4797Processed with VSCOcam with hb2 presetIMG_4799IMG_4803IMG_4805Processed with VSCOcam with hb2 presetIMG_4806IMG_4809IMG_4812IMG_4813
Alle mine tips fra indlægget (og et par ekstra) kan findes på min Foursquare liste her.

 

Musikmandag, Spotify playlister

#musikmandag 96 – Dem holder jeg øje med i 2016

Traditionen tro, laver jeg hvert år en playliste med bands, som jeg holder øje med i det kommende år. Det kan være stemmer som er interessante i mine ører, navne som jeg har opsnappet via andre musikmedier, eller melodier der får mig til at vippe med hovedet og knipse med fingrene. Sidste år havde jeg Years & Years, Jack Garrett og Julias Moon på playliste-radaren, i år er det bl.a. dem her jeg kigger efter:


Det engelske band Blossoms (som er opkaldt efter en pub!) opdagede jeg tilfældigt, og nummeret her er et af de bedste jeg har fundet i lang tid. Forsangeren har den lækreste Suede-lignende stemme (og dialekt!), og man kan kun blive i godt humør af synth-lyden 🙂


Jeg har det så godt med, at der i 2016 kommer en hel bølge af nye, kvindelige vokaler (størstedelen af playlisten er faktisk kvinder!) og Kiiara er én af de rigtig spændende. Jeg elsker det her nummer.


Alessia Cara har kæmpe lillesøster potentiale! Melodierne lyder inspireret af Amy Winehouse, men hun minder mig også lidt om Ryn Weaver og MisterWives.

Det var bare et udvalg af min playliste, du kan lytte til resten af den på Spotify her.

Fotografi

Nytår 2015-2016

Mit nytår var det bedste i rigtig mange år! Jeg har fundet ud af, at formularen for succes er at man ikke skal planlægge aftenen (… måske udover maden), men have en håndfuld muligheder åbne og bare se hvad der sker – og hvad man har lyst til. Og så nogle gode mennesker omkring sig! De behøver ikke at kende hinanden på tværs, bare de er imødekommende og spontane og rare at være sammen med 🙂

Photo 31-12-2015 15.01.05

Jeg havde ikke engang planlagt et outfit – men jeg fandt en sort kjole frem og satte mit hår op i en sløjfe (tutorial her), jeg fik besøg på Nørrebro af festfine veninder til hjælpsom dullefabrik, hårglimmer og champagne – og så mødtes vi med resten af det lille nytårshold bestående af syv mennesker på Gran Torino hvor vi semi-spontant havde bestilt nytårsmenuen.

IMG_4882IMG_4889IMG_4898IMG_4908

Der var pyntet så flot med vimpler, lyskæder og glade ansigter i restauranten, og vi havde allesammen sort og hvidt og/eller blonder på uden at have aftalt det. Vores tjener sørgede for at vi bestemt ikke blev tørstige i løbet af aftenen, og til appetiten fik vi antipasti og champagne, en forret med både flamberet hummer , spinat og ravioli, vin, oksefilet og gnocchi, mere vin og en yderst moderne panna cotta i syltetøjsglas til dessert. Og så lige en asti. Puh.

IMG_4893 IMG_4894 IMG_4912 IMG_4913 IMG_4915 IMG_4916

Under spisningen blev der fremlagt og afstemt mulige fester, og da vi var blevet enige om én trillede vi alle syv ud i de sidste timer af 2015 og fangede nogle taxaer til Nordvest. På allerhemmeligste vis blev festen holdt i en kælder, der både var en slags værksted og et musikstudie, hvor vi kravlede indad vinduet for at ankomme til stor fælles drinksbar, en masse søde mennesker som vi ikke kendte, konfetti i tasken (og på gulvet) og glimtende lysfest i loftet!

IMG_4945 IMG_4923 IMG_4919 IMG_4927

Vi var en forholdsvis lille men danseglad flok, som krammede og sang nytåret ind til Gnags og Poul Krebs, skålede i gin & tonics og så fyrværkeri fra baggården med hjerteballoner og knæklys. Et par timer over midnat besluttede vi os allesammen for, at det var på tide med et sceneskift og en større fest/dansegulv. Så vi hoppede på en Uber med verdens bedste og sødeste chauffør, der kørte os sikkert til et bofællesskab på Frederiksberg, imens han spillede både Taylor Swift, Drake og Justin Bieber på fuld volume for vores skyld.

IMG_4933 IMG_4936 IMG_4940Processed with VSCOcam with hb2 preset

Det var sådan en aften hvor jeg helt glemte tid og sted og telefonen i tasken, spontanitet når det er bedst! Jeg var først tilbage på Nørrebro klokken halv syv om morgenen, efter en time med pomfritter og dybe samtaler, og dagen efter mødtes vi allesammen igen til burgerspisning og gennemgang af aftenen, Snapchats og de polaroids jeg havde liggende i lommen.

IMG_4946 IMG_4957

Jeg vil ikke lave nogle store nytårsfortsæt for 2016, udover at bruge mere tid med min familie og mennesker som får mit humør og min energi op, for jeg skal passe lidt bedre på mig selv i år. Det må være det vigtigste. Jeg kan leve højt på denne her nytårsaften rigtig længe, kan jeg mærke, så plads til mere spontanitet og mindre planlagt kontrol ville nok også klæde mig! Jeg håber, at I alle kom godt ind i det nye år 🙂

(Mine indlæg fra de sidste års nytårsaftener kan ses her: 2012-2013  hvor jeg var i Berlin / 2013-2014  hvor vi var på et kollegie / og 2014-2015  hos mig på Nørrebro)

Omtale

Musikbloggens rolle

Jeg medvirker i en artikel i det nyeste nummer af fagbladet ‘MUSIKEREN’ som udgives af Dansk Musiker Forbund. Den omhandler musikkuratering og personlige anbefalingers relevans, sammenlignet med streamingtjenesternes kvikke algoritmer. Den kan læses her på side 32-33 🙂

Musikeren1

Boligglimt, Fotografi, Hverdags-dagbog

Juleferie tyve femten.

Jeg har gjort noget helt nyt, og virkelig godt for mig selv, og holdt tre ugers juleferie! Min første rigtige, lange ferie i et år der har været præget af alt alt alt for meget arbejde, dårlige prioriteringer, svingende humør og generel fremtidsforvirring drysset på toppen. Så, jeg overdriver ikke når jeg skriver at de her to (snart tre) uger har gjort mig til et bedre menneske igen 🙂

IMG_4814 IMG_4823 IMG_4824IMG_4822 IMG_4820 IMG_4830 IMG_4817

Udover, at jeg har været en tur i Berlin og nydt hotel-forkælelse (…og forkølelse), julelys og god mad, har jeg brugt tid med min familie, strategisk placeret hygge i alle kroge af lejligheden (som også har fået en kærlig hånd!), sovet længe, sovet til middag, og kun lavet ting der gjorde mig glad. Herunder farvelagt katte i min nye malebog, tændt lys med tændstikker, malet glimmer på mine negle og tyndslidt mine nye sutsko.

Jeg håber, at I alle har haft en dejlig og rolig jul. Næste år vil jeg blive bedre til at holde flere – og længere – ferier!