Browsing Tag

berlin

Rejseeventyr, Sponsoreret indlæg

Tyskland rundt: Berlin og München.

Jeg er hjemme igen fra min tur rundt i Tyskland! Visit Germany’s rejseblog er stadig igang med at blive stablet på benene, og der er et hold af andre bloggere som skal afsted i næste uge og bidrage med mere indhold, så jeg tror lige at jeg venter med at give jer linket til alt er samlet dér. Men, i hvert fald, så har jeg taget en masse fotos til min egen blog også – og dem skal I ikke snydes for.

Mit første stop på turen var i sommerlune Berlin, som tog imod mig med åbne arme og blå himmel. Jeg gjorde et hurtigt obligatorisk visit i en af genbrugsbutikkerne, hvorefter jeg tog ud for at se Barbie’s Dreamhouse Experience med cirka 10 hvinende og turbo-løbende tøser, hvis alder svarede til en tredjedel af min. Men det var ok. Vi kunne identificere os med hinanden. Min dag sluttede af med middag med en af mine gode Berlin-residerende venner, spontane øl ved vandet i Kreutzberg og en lille bar-crawl med en anden ny musikglad ven, som jeg fik på Primavera Festival.

Jeg sov kun to-tre timer før vi fløj videre til München (dumt) som var en meget ren, grøn og pæn by med brede fortorve, cykler, mænd i blazere og damer i pressefoldede bukser. Jeg startede med at tage turist-ruten igennem centrum, for at finde kaffe og wifi, og på min tur så jeg domkirken og ‘Schrannenhalle’ (en slags torvehaller med grønt, olier, brød, delikatesser og lignende) samt Viktualienmarkt som også var alt fra blomster- til øl/madboder. Jeg opdagede ved et tilfælde endnu en fin genbrugsbutik, og derefter overgav jeg mig til græsplænen og de rislende (kunstige) vandfald i Englischer Garten. Hele området omkring Türkenstr. var fyldt med sjove og hyggelige caféer, men jeg belønnede mig selv med en burger på Hans Im Glück da jeg var færdig med at genoplade, og studere andefamilier, egern og balloner i parken.
 


Fortsættelse følger med Düsseldorf, Köln og Hamborg 🙂

Rejseeventyr

Der er kommet tyske postkort.

Kære blog. Jeg håber, at du har det godt. Det har jeg. Det var en god weekend i Berlin, jeg cyklede rundt og fik solskin i øjnene, rodede i genbrugsbutikker og drak mange kopper kaffe. Jeg kiggede på mennesker og farver i gaderne, sov længe og fik masser af gode ideer. Jeg har sendt dig en hel bunke postkort, men det ser ud til at jeg nåede hjem før dem. Værsgo:



Masser af farver, bånd og snor, krydderier og hjemmelavede sager på det tyrkiske marked (Maybachufer hver tirsdag og fredag)


En terasse med stjerner under.


En duftende blomst i en vindueskarm på 4. sal.


Meget pæne og meget gode kopper kaffe på Cafe CK (Marienburgerstr. 49) med den søde Martin fra Börneblogger.


Neon lys og sølvkonfetti i undergrunden.


Plasticposer i et hegn.



Masser af dejlig søndagsskrammel på loppemarkedet i Mauer Park (Prenzlauerberg).


Fordomsfri postkasser som synes, at det er helt okay at være forskellige.


Stole som utålmodigt venter på forårsgæsterne.


Massevis af plader med gamle toner.


Kæmpestor og farverig morgenmad på Bastard (Reichenberger str. 122)


Lyskæde med sol på sine kulørte kinder.


Nye venner i vindueskarmen, som desværre ikke kunne et ord dansk.


Et ur som tager en lur.


Mere varm kaffe.


Forårsfornemmelser på sene, lyse, blå eftermiddage.


Smadrede facader med pæne detaljer og pastelfarver.


Lyskryds som smiler og sender hjerter til én.


En sandwich og et brætspil på Suicide Sue (Dunckerstr. 2)


Skilte, statements og budskaber de mest uventede steder.


Pandekager med dyner, puder og film.

(Psssst, der er lidt flere billeder på min Flickr, her)