Rejseeventyr

Throwback Thursday: Lissabon i 2008.

Efter den pæne respons på sidste uges tidsrejse, så skal turen i dag gå til Portugal og 2008!

Jeg vidste ingenting om Lissabon da jeg fløj afsted på den nysgerrige solskinstur, direkte fra et vådt London i juli måned. Byen er for det første helt fantastisk at flyve indover, da det kuperede terræn som den er bygget på fik det til at ligne en milliard små Lego-huse med rødbrune tage i flere niveauer. Derfor skal man også tage nogle gode sko med, og forberede sig på stramme lår, sidestik og nogle vanvittigt smukke udsigter;
 

Vi boede i Bairro Alto (direkte oversat “øvre bydel”) som af min opfattelse var Lissabons svar på Berlin (selvom jeg godt ved, at det er lidt fyfy at lave den slags sammenligninger). Om dagen gik vi på opdagelse i de mange smalle brostensgader, drak kaffe og fotograferede farverige hjem, altaner og klistermærker på væggene. Der var en hel masse selvstændige butikker og vildt gode spisesteder (jeg kan faktisk ikke huske, at have fået så god fisk andre steder i mit liv – måske lige med undtagelse af på Island). Om aftenen åbnede barerne deres vinduer for at og servere drinks dén vej, så der opstod små gadefester i den varme sommernat, hvor man kunne sidde på kantstenene med sin(e) mójito(s) og glemme hvad klokken var.

Hvis man besøger Lissabon, skal man også besøge Castelo de São Jorge som er den gamle borg på toppen af byens højeste bakketop. Jeg husker gåturen derop som sindssygt lang og varm, men det hele værd. Man kan se alt deroppe fra, på den der mindblowing top-of-the-world-agtige måde som ikke kan lade sig gøre herhjemme (med undtagelse af Rundetårn). Måske er det dét med, at mit barnlige instinkt elsker når storbyer ligner legetøj fra oven, men det er altså så dybt fascinerende med den slags overblik hvor man kan skimme alle bydelene og detaljerne fra fugleperspektiv;

Derudover skal man tage sporvognen til forstaden Belém, hvor der er botaniske haver, havnepromenade og nogle af de vigtigste attraktioner – blandt andet stenblokken med de mange opdagelsesrejsende, klosteret Mosteiro dos Jerónimos og selvfølgelig det berømte konditori som serverer Pastéis de Belém. Den er så populær, at der var kø udenfor bageriet!


Parque das Nações er også et eftermiddagsbesøg værd. Området blev bygget i forbindelse med Verdensudstillingen ‘Expo 98’ og er mest af alt en arkitektonisk overlegen del af Lissabon, især hvis man er til havpromenade, glasfacader og svævebaner;



De dage hvor vi ikke var på sightseeing, tilbragte vi bl.a. til endagsfestivalen ‘Super Bock Super Rock’ hvor vi så Beck, Duran Duran og Mika. Rimelig tilfældigt line-up, men jeg ved at bl.a. Depeche Mode og Arctic Monkeys har spillet der efterfølgende, og billetten var virkelig billig, så hvis man er i området i juli kunne det være et fint afbræk, da festivalen blev afviklet på stranden! Nærmest en garanti for succes og god atmosfære, vil jeg mene.

Det var forholdsvis nemt og billigt komme ud af byen, vi betalte vidst 1 euro for en togbillet og susede langs kystlinjen, hvor man kunne stå af ved det ene strandstop efter det andet. Vi valgte dét som lå længst ude, cirka en halv times kørsel, Cascais, hvor man snildt kan bruge en hel dag på at dase i sandet, spise fisk og skaldyr, og gemme sig i palmernes skygge før man tager tilbage til byen.

Lissabon minder mig ikke om nogen anden hovedstad jeg har besøgt, den er både smuk og skæv, gammeldags og topmoderne. Der er brede boulevarder i det centrale Baixa, autentiske brostensgader og portugisisk hverdag i Alfama, lidt som i Barcelona, blåt hav og frodige detaljer som i Kroatien, historiske monumenter, sporvogne, natteliv, kreativ summen og mest af alt en helt særlig charme. Jeg vil vædde med, at der er meget mere at komme efter end hvad jeg nåede at se og opleve i den uge jeg var der, og jeg har en klar ide om at jeg skal tilbage igen.

Er der nogen af jer som har været i Portugal, og set noget af det samme som mig?

Previous Post Next Post

You Might Also Like