Rejseeventyr

Trogir, Split og Šibenik.

Vi ankom til Trogir i fredags, en lille kroatisk havneby ved kysten, hvor vi havde booket et gæstehus via AirBnB.

Hello udsigt.


Vi drak kolde lemon øl på terassen.


Og der voksede kiwi over vores hoveder.


Mine veninder havde fine blomster i håret, og det var varmt nok til at gå i kjole og sandaler om aftenen.


Fra vores lille hus på bjergsiden kunne vi gå ind til byen, hvor vi ved hjælp af bl.a. Tripadvisor og Foursquare fandt nogle rigtig fine og autentiste restauranter, hvor man kunne sidde udenfor og spise i de smalle, lune gader.



Især denne her var god: Restaurant Capo, Ribarska 11. Især deres fisk, grillede kød og Cevapi smager helt fantastisk hernede!



Vi spiste frisk frugt fra haven til morgenmad.




Fra busstationen (som lå lige ved vandet) kunne man for cirka 30 kroner tage på udflugt. Vi tog en bus i en time til byen Sibenik, hvorfra man kunne skifte til en anden bus for at komme ud til Nationalparken Krka. Det er med garanti hurtigere og nemmere hvis man har/lejer en bil, men der var også en vis charme i at suse langs de turkis-blå strande i en bus fyldt med air condition og lokale.

Krka er et kæmpestort rekreativt, grønt område med vandfald, små stier, dyreliv og bademuligheder. Det koster cirka 90 kroner at komme ind, til gengæld kan man spendere hele sin dag derude med madpakker og små pauser i skyggen. Jeg tror det er godt for sjælen med så intens og frodig natur!





Ved enden af vandfaldet dyppede vi vores blege skandinaviske kroppe i vandet. Det  var en af de mest fantastiske oplevelser jeg nogensinde har haft, at svømme ud til ‘afspærringen’ og mærke skumsprøjt i ansigtet fra det overdøvende vandfald!


Jeg fik sol på mine skuldre, og gjort mig et studie i et par veldrejede kroatiske numser.


Og Mathilde fik sig en lille skraber til lyden af rislende vand og cikader, efter en lang og hyggelig dag i parken.


På hjemturen gjorde vi ophold i Sibenik, hvor vi spiste ved havnen, før vi hoppede på bussen tilbage til Trogir.





Hej igen udsigt, at night.



Den sidste dag ved kysten brugte vi i Split. Hvis man har en hel dag kan man tage en båd ud til en af øerne, men vi valgte i stedet at udforske byen da vi skulle nå et fly sidst på dagen.







Bagved busstationen i Split ligger Kroatiens ældste strand, Bacvice, hvor vi tilbragte resten af eftermiddagen med solbadning, en dukkert med fiskene og nogle enorme is.


Vi vinkede farvel til Split, og er nu i Zagreb med vores egen lille lejlighed på hovedtorvet (igen, AirBnB ♥) 40 grader, markeder med fisk og grønt, kirker og heldagsture. Jeg vender tilbage med flere dalmatiske oplevelser snart!

Previous Post Next Post

You Might Also Like