Hverdags-dagbog

Ugen der gik

Ugen der gik var en god uge! Jeg har lavet helt vildt mange ting, som var gode og sjove, og dét fortjener en opsummering:


Tirsdag var der madklub. Vi spiste pizza og drak vin og snakkede om katte, kærester og kfødselsdage.



Tirsdag var der også kommet et par nye og pæne sko til mig fra Asos. Jeg øver mig i at gå med dem herhjemme, men jeg tror at de skal have sin debut på et dansegulv meget snart! Der blev danset i weekenden!



Onsdag var jeg til releasekoncert med mine kolleger fra Universal, og se Stoffer & Maskinen som er et af ‘vores’ bands der lige er udkommet med et nyt album. Der var proppet og pænt med stjerner i loftet – og da koncerten var slut tog vi allesammen videre på cykler til Beatbox’s fødselsdagsfest. Jeg var hjemme klokken fem om morgenen. Godt at jeg havde fri torsdag…
Der var både pulled pork sandwiches og fri bar, kulørte lamper og drenge som ville danse kinddans. Det er en af de sjoveste spontane fester jeg har været til i lang tid!



Torsdag var jeg til lancering af dansk youtube med mit arbejde. Igen var der fri bar, åh og pyyh og pænt nejtak. Men heldigvis også masser af mad, popcorn og treats. Det var en god strategi. Jeg snakkede med en masse søde mennesker og selvom det var kørt op til den helt store informative launch, syntes jeg egentlig ikke at jeg lærte noget mindblowing nyt. Udover at hotdogs kan være cute.



Fredag var jeg til åbningen af FROST Festival, som foregik på Zoologisk Museum hvor Elektro Guzzi spillede minimale, elektroniske toner imellem dyr og skeletter – det var virkelig skørt og spændende – men dét skriver jeg meget mere om i et kommende indlæg.



Bagefter susede jeg videre til Nørrebro, fordi der var en meget fin fødselsdagsdreng som skulle fejres.
Vi drak øl og spiste kanelsnegle, og bandt en lille sløjfe om halsen på ham.


Lørdag var jeg på Huset, til releasekoncert for fantastiske danske Indians som spillede blide og drømmende toner for os på den lille musikcafé, imens det sneede udenfor. Hvis du stadig ikke har hørt debutalbummet ‘Somewhere Else’ kan jeg virkelig anbefale det, husk også at du kan vinde det her 🙂

I mellemtiden har jeg opbygget et kæmpe dynebehov, og jeg er også blevet snottet. Næste uge skal være lidt mere stille og langsom (tror jeg) men det er altså den slags vinterkoncerter og venneaftaler som gør kulden lidt nemmere at overleve. I dag skal jeg spendere min søndag online, se serier og bekæmpe den kommende forkølelse med te, sutsko og en helt ny og virkelig god playliste som jeg glæder mig til at dele med jer i morgen!

Rigtig god søndag ♡

Forrige indlæg Næste indlæg

Der er mere fra samme hylde her: