TV 2 ZULU

Jeg har i fire år været fagligt social media lead for TV 2 ZULU, hvor én af vores vigtigste opgaver har været at udvikle ZULU fra tv-kanal til indholdsbrand, samt at skabe en tydelig SoMe-identitet. Teamet beskæftiger sig med markedsføring og udfoldelse af programuniverserne omkring ZULUs produktioner og events, og for den dagsaktuelle aktivering af ZULU-brandet på sociale og digitale platforme. Jeg har bl.a. haft ansvar for at formulere, formidle og optimere på social media strategien for ZULU på tværs af Facebook, Instagram, YouTube, Snapchat og TikTok.

Det har også været mit ansvar at evaluere løbende på vores indholdsspor ift. SoMe KPI’erne for ZULU, samt at kommunikere indsigter fra platformene til ZULU’s tværgående kanalgruppe. Og så har jeg stået for at oplære vores Community Managers i ZULU’s tone of voice på sociale medier. Sideløbende med mit overordnede strategiske ansvar, har jeg vætet involveret i kreativ udvikling på udvalgte større kampagner – bl.a. ZULU Awards, fiktionsserien Minkavlerne, Rainbow Awards og håndteringen af Sofie Lindes tale til ZULU Comedy Galla på sociale medier.

UDVALGTE STATS:

På ZULU’s sociale medier fokuserede vi i Corona-året, 2020, ekstra meget på at levere et grin, og være en ventil for lidt sjov og ballade, i en tid hvor der ikke var meget andet at grine af. Og det gav stor SoMe-pote. Tallene herunder er udvalgte på tværs af ZULU’s sociale medier for 2020, og dem er jeg lidt ekstra stolt af, da de alle er organiske. Det er medier og adfærd der ændrer sig konstant, og det kræver virkelig en holdindsats, som vi formåede at levere på – på trods af remote work.

👨🏻‍💻

Gns. Facebook weekly reach på 1.096.000+

👨🏻‍💻

Gns. Facebook post reach på 573.000+

👨🏻‍💻

Instagram following vækstet med over 56%

👨🏻‍💻

Et dedikeret CS:GO Community som rundede 20.000+ medlemmer.

👨🏻‍💻

Vi blev shortlistet til en Creative Circle for vores SoMe Presence.

UDVALGT CASE: ZULU AWARDS 2020

ZULU Awards er en kæmpestor brandbærende kampagne, hvor vi udkommer på tværs af alle ZULU’s sociale medier henover knap tre måneder – og samtidig involverer både årets vært, de omkring 70-100 nominerede, alle de optrædende musikere samt medvirkende og gæster i vores SoMe-udkomme. År 2020 var et særligt år for ZULU Awards, da showet slog rekorder på kanalen, og derfor er jeg særligt stolt af at have haft en SoMe-finger med i spillet det år. Dar Salim var vært, og kampagnen blev udarbejdet under tagline “det bliver legenDarisk”.

Min rolle var, at indgå i det kreative team som en del af kampagneudviklingen, og sikre SoMe-varianterne i alle vores hovedelementer; Filmen (som afslørede årets vært), key visual, nomineringskittet der blev sendt ud til mere end 70+ nominerede, og diverse elementer til sociale medier, som kunne holde samtalen igang, frem mod showet. Det var også mit ansvar, at lægge en afviklingsstrategi for udkommet på sociale medier, som aktiverede både paid og organisk content på tværs af platformene, samt at evaluere SoMe-kampagnen på bagkant.

ANERKENDELSER til ZULU’s SoMe

🏆

Shortlist for ‘SoMe Presence’ – TV 2 ZULU – Creative Circle 2021.

🏆

Shortlist for ‘SoMe Single Post’ – Date mig nøgen på ZULU’s Instagram – Creative Circle 2021.

🏆

Vi har modtaget en ‘Sølvknap’ på ZULU’s YouTube for at runde 100.000 subscribers